tirsdag, maj 27, 2008

Halvandet år

Det er næsten ikke til at fatte men nu er min dejlige krudtugle blevet halvandet år gammel. Og sikke det går! Han er verdens dejligste dreng og jeg har aldrig haft det bedre!

Der sker så utroligt meget lige nu, så jeg prøver desperat at bruge så meget tid som muligt på min familie så jeg ikke går glip af noget. Sprogligt udvikler han sig vildt meget. Motorisk er det ikke lige så tydeligt nu, som da han lærte at gå f.eks., men der sker meget. Han bliver mere og mere sikker, kan gå off-road, spise selv osv. Socialt er han ekstremt glad for andre børn. Vi har oplevet at vuggestuen har fortalt os at han er blevet bidt, men aldrig at han selv bider. Han er bare en lille topcharmerende dejlig dreng!

Nå, jeg må få arbejdet så jeg kan holde fri på et tidspunkt. Selvfølgelig er det total kaos på min arbejdsplads og jeg har en milliard opgaver - blev dog fristet af en headhunter som ringede den anden dag, så måske er der noget, der ændrer sig på den front.

Etiketter: ,