fredag, juli 24, 2009

30+5 Influenza

Puuuh, hvor er det øv at være mig for tiden. Onsdag havde jeg det mærkeligt da jeg vågnede, men jeg kunne ikke rigtig sætte fingeren på det. Jeg havde sovet dårligt om natten selvom jeg var enormt træt. Så jeg besluttede at tage bilen på arbejde. Kunne slet slet ikke se mig selv cykle.

Efter at have afleveret den lille og kommet tilbage i bilen sad jeg bare og kunne ikke forstå hvorfor jeg havde det så skidt, men nu var jeg jo klar, så jeg kørte på arbejde.

Her var en milliard ting at gøre, og da klokken var 12 var jeg dødtræt og klar til at tage hjem uden frokost. Jeg havde forsøgt at spise en banan ved 9-tiden, som jeg var ved at kaste op af og måtte opgive, og jeg havde konstant diarre. Så jeg tog hjem. Eller dvs. lige forbi biblioteket og aflevere et par bøger, og mens jeg var der, lige forbi et supermarked efter et par liter mælk, så vi ikke behøvede at handle mere den dag. Det undrede mig, at jeg frøs sådan.

Vel hjemme kunne jeg ikke andet end at sætte mælken i køleskab og gå direkte i dynerne. Her lå jeg resten af dagen med feber (39,5) og ingen appetit. Desværre heller ingen lyst til at drikke noget, for alt hvad jeg drak føltes som om det satte min mave i oprør og ville direkte ud igen.

Torsdag var lidt bedre. Jeg klarede at stå op og få Junior i vuggestue - efterfulgt af 2 timers apati inden jeg i det mindste kunne klare at ligge og læse / se tv resten af dagen. Feberen var helt klart faldet, til gengæld var hovedpinen og muskelsmerterne i kroppen voldsomme.

Nu er det så blevet fredag og i går troede jeg at jeg bare skulle have det super i dag, men nej. Det tog 3 timer søvn/stirren ud i luften fra sengen efter afleveringen, og nu er jeg kun kravlet ud for at nå at udskifte nogle ryttere fra mit managerhold inden etapen går i gang (det går fint, jeg ligger ca. 19.000 ud af ca. 60.000 hold).

Nøj, hvor er det hårdt. Og jeg har også været svært bekymret for bittelillen. Men han har nu sparket som han plejer. I går fik jeg en masse plukkeveer igen. Ved ikke om min tilstand generer livmoderen på en eller anden måde. Men mon ikke han tærer fra nogle af mine efterhånden rigelige depoter? Jeg har trods alt taget mere end 9 kg på i denne graviditet, og det er ikke barn det hele, så der må være rigeligt med kalorier. Jeg kan dog slet ikke klare mælk, så kalken kommer til at være lidt manglende i nogle dage - har dog fået en smule cultura i kroppen.

Suk, hvor er jeg træt af det her. Og træt. Og øv. Men set fra den lyse side, er det bedre at jeg er syg nu, end om 3 måneder når jeg for alvor skal til at tage mig af bittelillen!

Etiketter: ,

søndag, juli 12, 2009

29+0 Nervøs

Pyha en weekend. Jeg fik enormt mange plukkeveer fredag og efter at være begyndt at notere dem ned og havde 19 på 4 timer, ringede jeg til fødegangen. De mente ikke at det var alarmerende men ville gerne se mig. Jeg var doven og spurgte om det var ok at jeg så tiden an. Der kom så yderligere 10 de næste 2 timer til trods for godt med afslapning.

Nå, jeg gik i seng og sov fint. Dagen efter var meget stille og rolig 1-2 plukkeveer i timen. Men omkring aften tog det til igen. Jeg ringede derind igen da jeg ved 21-tiden havde haft plukkeveer med 10 min interval i en time. Så tog jeg derind.

Urinen var blank, og så blev der kørt strimmel. I den gode halve time jeg lå der kom der kun 1 plukkeve som blev registreret og 1 som jeg mærkede, men som ikke kom med på strimmelen. Så blev jeg undersøgt indvendigt og alt var helt perfekt. 2,5 cm livmoderhals og ingen tegn på åbning eller væske som ikke burde være der. Pyha. Det var faktisk noget af en lettelse. Det var egentlig også det jeg forventede, men det havde fyldt så meget i over et døgn OM det nu var noget, så det var dejligt at få helt ro i sindet.

I dag har jeg plukkeveer igen. Men så længe de er som de er, vil jeg ikke panikke mere. Nu kan jeg se om de ændrer karakter og ved lidt mere om hvad de mener er hyppige og hvad der skal kunne fjerne dem osv. Så jeg føler mig noget bedre rustet til at observere hvad der sker fra nu af.

Jeg har ikke hørt noget efter sukkerbelastningen. Og intet nyt er i denne sammenhæng godt nyt. Det fandt sted onsdag, så jeg ville da tro at jeg havde fået et brev senest lørdag, hvis der var noget galt. Så jeg vil da vælge at tro på at det var fint nok.

Nu vil jeg smide mig tilbage på sofaen og se resten af etapen. Nu har jeg jo fået ordre på at slappe af, så det kan jo lige så godt udnyttes :-)

Etiketter:

onsdag, juli 08, 2009

Stukket af....

... tihi, sådan føles det i hvert fald. Jeg skulle til glukosebelastningsundersøgelse i dag. Efter vi havde drukket det i sandhed ækle sukkervand, fik vi at vide at vi kunne gøre hvad vi ville, skulle bare stille klokken 10 til blodprøve. Så jeg er taget hjem.

Men pyh, hvor er jeg svimmel og dårlig. Det er altså ikke spor sjovt at være fastende og gravid! Jeg spiste ellers lidt nødder og abrikoser i går aftes ved 21-tiden, kun fordi jeg kunne! Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem igen og gå ombord i køleskabet. Selv haven frister med lækre blåbær....

Etiketter:

mandag, juli 06, 2009

3. trimester

Det går fortsat meget fremad med min ryg. Min kiropraktor var også ganske begejstret og mener at mit bækken er mere parallelt nu end det var før. Det er da glædeligt. Han vil se mig om en uge, og så lyder det som om jeg er klar til at stå på egne ben. Nu må vi se.

Vi talte også om det psykiske. Jeg føler mig virkelig lettet efter jeg har fået den sygemelding. Nu tager jeg glad på arbejde hver dag. Det er ellers længe siden.

Han mente bestemt at min mors sygdom og alt det der sker på min arbejdsplads kan sætte sig som spændinger og forværre mit helbred og at jeg skal blive på den halve tid og passe på mig selv så vidt det er muligt. Dejligt at høre fra en fagperson.

Nå, i morgen står den på 2. jordemoderbesøg. Jeg synes at jeg har så mange plukveer og så meget udflåd at jeg gerne vil undersøges indvendigt. Det gjorde de aldrig under min første graviditet - ikke før fødslen - men når jeg netop fødte efter så specielle omstændigheder vil jeg altså meget gerne følges lidt mere grundigt denne gang. Har bestemt ikke lyst til at gå og være i fødsel i længere tid uden at vide det. Og så trænger jeg også bare til at vide at jeg ikke er ved at føde. Synes at for tidlig fødsel fylder en del i mit perspektiv for tiden. Ikke at jeg tror at det er ved at ske. Didrik mener at jeg er sindssyg fordi jeg bekymrer mig om sådanne ting. Men helt ærligt: Better safe than sorry, right?

Junior er helt fantastisk. Efter en uge hvor han nægtede at bruge wc'et til andet end at tisse. Virkelig nægtede! Er han nu begyndt at bruge det ligesom os andre, og han havde INGEN uheld lørdag og søndag. Flot ikke? Så kun halvanden uge efter vi tog bleen af ham har han faktisk fuldstændig styr på det. Han havde vist tisset i bukserne i børnehaven i dag, men de kan jo heller ikke være lige så meget over ham. Og jeg kunne også godt forestille mig at han ikke betror sig til hvem som helst og nu er det sommerferietid for nogle af yndlingspædagogerne. Han får ble på om natten.

Lørdag var faktisk meget imponerende. Vi havde givet ham ble på fordi vi skulle til grillfest hos nogle venner. Her skulle vi låne en nøgle, gå ganske langt, op af trapper og af med tøj og ble før han kunne tisse, men det gjorde han skam. Han tissede slet ikke i sin ble! Og han bællede 3/4 liter juice inden, så han var bestemt ikke dehydreret.

Dygtige dreng!

Lillebror er en aktiv dreng. Der går ikke lang tid mellem puf og møf og deciderede spark. Jeg tror at han er en stor og stærk én. Det bliver spændende at møde ham!

Etiketter: , ,

onsdag, juli 01, 2009

27+3: Bedring + Blefri Junior

I går fik jeg helt dårlig samvittighed da jeg kom hjem. Jeg har det jo helt godt! Indtil tanken ramte mig, at det måske er FORDI jeg er hjemme og fordi jeg pludselig føler en smule overskud at jeg har det godt?

Under alle omstændigheder, så har jeg besluttet mig for ikke at føle dårlig samvittighed. Jeg gør et godt stykke arbejde - afslutter hængepartier, forbereder nogle præsentationer, følger op på mine objectives for i år og forbereder min afløsers komme. Når min afløser starter om ganske kort tid får jeg også rigeligt at lave med at sætte hende ind i alt på rekordtid, og så er det meget vigtigere at jeg fungerer 4 timer per dag i forhold til alternativet, at jeg har fået kørt mig selv helt ned. For det var jeg lige ved.

Det er endnu ikke helt officielt endnu. Min chef sender en e-mail ud til alle og informerer dem. Det bliver rart.

Junior har fortjent lidt spalteplads: Han har smidt bleen! Vi tog den første gang af ham i onsdags og afleverede ham i børnehaven! (Vi havde spurgt ham gennem lang tid om han ville have bleen af, og endelig sagde han ja denne morgen - vi havde allerede clearet det med børnehaven). Han kom afsted og det gik ok - fik skiftet bukser et par gange. Onsdag, torsdag og fredag måtte vaskemaskinen på overarbejde, men pludselig lørdag, kom der skred i tingene. Og nu virker det som om han forstår sammenhængen mellem at skulle tisse og gå på wc. Han får kun ble på når han sover - og også da vi var på en lille udflugt i lørdags. Men i lørdags spurgte vi ham om han skulle tisse inden vi kørte hjem, og sørme om han ikke sagde ja, gik på wc og lavede både det ene og det andet. Bleen var fuldkommen tør!

I går havde vi et uheld med afføring, og han havde også tisset en smule i bukserne på vej hjem fra børnehave, men ellers havde vi ingen uheld mandag. Han er bare så god, og jeg er så stolt af ham.

Vi har læst mange bøger ude på wc'et, men det er ved at være overstået. Nu klarer han det der skal klares, og kommer vil hellere tørre sig, få tøj på og komme ind i stuen og læse bog. Pyha, så stoppede den uhensigtsmæssige "arbejdsstilling". Men han har fået meget tøj. Jeg har røvet en BR for diverse biler og LEGO. I går købte jeg 8 pixibøger, så vi har til lidt tid endnu. Han beder ikke engang om en gave hver gang, så jeg tror at han stille og roligt glemmer det, jo mere rutine det bliver. Temmelig upædagogisk, men det virker! (Min kollega havde "bestukket" sine børn med chokolade og is, og hun sagde at de holdt op med at bede om det, da det blev rutine - så jeg tager det meget stille og roligt - og man kan stadig få mange gaver for de 500 kr bleer koster per måned).

Så det ser ud til at vi er på rette vej. Og endda hele 3 måneder før mini-Juniors estimerede ankomst.

Så bliver næste projekt sutten. Men vi venter lige lidt endnu. Status er at han får sutter når vi putter ham i seng og når vi kører i bil (hvilket er temmelig sjældent). Han har ikke længere sut i sin cykelvogn eller i klapvognen, og han får den ALDRIG om dagen til trøst eller andet. Tror ærligt talt ikke at den trøster noget særligt, det er bare en rutine at lægge og lege med den/dem om aftenen og morgenen. 1. september er absolut seneste frist for sutterutinestop. Men nu må vi se, det kan være at det giver sig selv....

Etiketter: , ,