27+0: Tre måneder igen

Så gik endnu en begivenhedsrig uge. Måske for begivenhedsrig, for jeg er træt og har været træt siden weekenden. De seneste dage har jeg faldet om og snorket en time hver eftermiddag efter arbejde, og jeg har slet ikke været i nærheden af at arbejde de 8 timer som jeg vel egentlig burde arbejde om dagen. Men jeg prøver at hænge i, og har også fået mig en fornuftig oversigt over opgaver som skal klares inden b-dag (barslen). Nu er der kun 9 uger tilbage og med dage til kurser og lignende, så er det faktisk meget begrænset hvad jeg kan nå. Jeg vil også næsten vædde med at jeg ikke når halvdelen af det jeg tror på nuværende tidspunkt. Så den største opgave bliver nok at give projekterne fra mig i nogenlunde overtag-bar form.

Junior vokser. Jeg er ikke i tvivl, for nu kan jeg mærke ham mange steder samtidig. Vel og mærke på hver sin side af min efterhånden ret store mave. Det er stadig nede i venstre side jeg mærker ham mest (og jeg har ham stærkt mistænkt for at ligge med sine fødder der). Men også modsat og alt muligt midt i mellem er noget han kan nå. Jeg nyder hans bevægelser helt enormt. Det er bare det allerbedste, når jeg ligger kuldsejlet på sofaen, at mærke det lille liv, der mosler rundt og øver sig på at kunne klare sig selv.

I følge diverse ugeoversigter er gennemsnitsvægten nu omkring 1 kg. Han skulle tage 27 gram på om dagen fra nu af, hvilket er helt vildt at tænke på. Så jeg kan nok forvente at de stramme bukser kommer til at stramme endnu mere.

Jeg er nu ikke hæmmet så meget endnu. Dog er det ubehageligt at tage strømper på, hvis jeg har taget bukserne på inden, men jeg kan da stadig binde mine sko og skrabe badeværelsesgulvet. Men som overskriften også antyder, så er der stadig 3 måneder igen.

Mine tanker er hos DJ meget af tiden. Det meste af tiden tænker jeg på hans helbred. Bare han er en sund dreng. Bare fødslen går godt, så han ikke får nogen mén. Men også på hans temperament. Og hvad med barsel, hvad er bedst for os alle 3? Hvad er bedst for Junior? Hvordan mon vores liv kommer til at forme sig?

Jeg glæder mig. 10-15 uger fra nu betragtes som fødsel til tiden.

26+0 og 7. måned

Så må jeg hellere få opdateret ordenligt.

Dagene ligner jo hinanden, men jeg synes selv at det er en stor milepæl i dag. 26 uger er jo et halvt år! Det betyder dog ikke at der er 3 måneder tilbage, og jeg så også på min-mave, at jeg stadig er i 6. måned, meeeeeen 26 uger er mig bekendt et halvt år, så det må altså betyde at 7. måned starter nu.

Jeg synes at hele graviditetslængden er noget underligt noget. Man regner fra en dag, hvor man ikke er gravid (fordi man ikke kender den rigtige befrugtningsdag- som om!). Og så siger man at det tager 40 uger = 9 måneder. Hvilket heller ikke passer. Det er godt en uge mere end 9 måneder. Så deler man Gud-hjælpe-mig 40 uger op i 3, for at regne trimestre! Det må jo så give godt 13 uger pr. trimester, men nej, det første trimester er altid angivet som 12 uger. Og for at det ikke skal være løgn så er der ingen konsensus om hvornår det 3. trimester så starter.

Meget meget ulogisk!

Men pyt. Vi kan da sagtens sige at jeg blev gravid den 22/2, hvis det kan gøre lægerne glade, til trods for at jeg fik taget æg ud den 10/3.

Jeg har det godt. DJ sparker nu rigtig meget. Jeg var nu lidt bekymret fredag/lørdag, fordi jeg syntes at han sparkede svagere end han plejede, men jeg skal love for at han har taget revanche. Han er også begyndt at lave nogle andre typer bevægelser. I stedet for at jeg kun kan mærke enkelte puf eller spark, så kan jeg mærke glidende bevægelser, som ligesom kører henover livmoderens væg. Det føles meget specielt. I går kildede det faktisk!

Det er utrolig skønt at mærke liv inde fra. Jeg kan slet ikke få nok af det, og jeg kan kæle ham i timevis, hvis jeg ellers havde tid (hurra for møder!).

Mine natlige kramper har stilnet af og mit haleben brokker sig heller ikke for tiden. Dog synes jeg at jeg har fået en helt utrolig appetit, og jeg er spændt på hvad vægten siger næste gang. Dog gider jeg stadig ikke at veje mig, da jeg egentlig ikke rigtig synes at jeg kan bruge det til noget. Jeg prøver da at spise sundt det meste af tiden, og får den motion jeg orker og passer så godt på mig selv som jeg kan. Hvad vægten siger, det må den så nogenlunde selv om.

Jeg nyder efteråret! Hvor er det skønt at hedebølgen endelig er stoppet - dog synes jeg stadig at det er lummert, tror simpelthen at mit stofskifte er fløjet i vejret, jeg kan slet ikke "få kulden", det meste af tiden synes jeg bare, at det er VARMT!

Min arbejdsplads er ved at begynde at indse at jeg snart smutter (10 uger i dag!), og jeg har fået flere "vi kan jo ikke undvære dig" kommentarer. Det er nu meget hyggeligt, og det passer min selvtillid helt godt. Meeen jeg tror nu nok at de skal klare den!

Apropos min arbejdsplads, så må jeg nok hellere til at "ringe af". God bygedag rundt omkring.

En fest...

... med sang og dans og hygge. Masser af bedårende småbørn, gravide, taler og glæde.

En gæst fortalte mig, at fryseforsøget var mislykket. Ingen af æggene klarede den.

Hun dansede og smilede og lignede en hel million.

Mit hjerte blødte for hende.

2. lægebesøg

Først tak til Spirren og LOK for jeres søde kommentarer! Jeg håber da, at jeg bliver en god mor, men det er altid dejligt, når andre har tiltro.

Lægebesøget gik fint.

Først blev jeg vejet - gulp, jeg har taget 6 1/2 kg på i forhold til 1. lægebesøg i april. Lægen havde nu ingen kommentarer til det, og jeg har også kun hørt folk sige, at jeg ikke er særlig stor i forhold til hvor langt jeg er henne. Så jeg vil lade være med at panikke.

Blodprøven viste, at jeg er rhesus negativ. Det vidste jeg sådan set godt. Så talte vi om rhesusimmunisering, eller hvad det nu hedder, efter fødslen. Det vidste jeg sådan set også godt at jeg skulle have. Derudover havde jeg ikke nogen af de slemme sygdomme, som de tester for i blodprøven i øvrigt.

Mit blodtryk var 110/60 mod 105/60 i april. Så det er stadig rigtig fint. Min urin var blank. Så det var dejligt at få at vide.

Så kom den gode del. Min mave blev mærket, og lægen mente, at den var fin stor for graviditetslængden. Hun målte symfyse-fundus målet til 27 cm, men skrev det nu ikke ned i min journal. Jeg ved ikke, om hun ikke stoler på sin egen måling, eller om hun bare glemte det. Men hun sagde det nu. Dog er jeg heller ikke helt sikker på det mål, for jeg ved ikke om hun fik ordenlig "fat" i symfysen - hun prøvede i hvert fald at mærke gennem mine bukser, som jeg ellers havde åbnet og alting. Jaja, det er vel også lige meget. På www.min-mave.dk står at det typisk er 19,8-26,5 cm i denne uge, så hun skal have målt meget forkert, før det er for småt i hvert fald.

Hjertelyden fandt hun hurtigt. Hun ville ikke forsøge at lokalisere ham mht. position, da han dels stadig ikke rigtig er stor nok og dels bevæger sig meget endnu. Det havde jeg nu heller ikke regnet med. Dog synes jeg stort set altid, at han sparker det samme sted, så mon ikke det er der hans ben er?

Besøget var hurtig overstået. Hun gav mig kun en enkelt formaning om ikke at drikke alkohol (hvilket jeg heller ikke gør), og hun mente at 1 tablet Hemojern om dagen var tilstrækkeligt (jeg spurgte) eftersom der også er jern i vitaminpillen.

Min mand og jeg talte om, hvordan det ikke er helt lige så fantastisk at høre hjertelyden, når vi mærker DJ hver dag. Meeen når det så er sagt, så synes jeg nu stadig, at det er dejligt!

Så næste besøg hos sundhedsvæsenet bliver jordemoder om fem uger, dernæst igen i uge 33 og læge i uge 35. Så tror jeg nok, at jordemoderbesøgene intensiveres i antal, men det er jo ikke til at vide, hvor mange det når at blive til.

24+0: Ferie

Så er der gået to uger siden sidste post. Jeg har haft ferie og nydt det. Vi har fået badet og svømmet, cyklet og gået og bare hygget, så det var lige hvad vi trængte til.

Der var dog en nat med tordenvejr, sådan rigtig lige over hovedet på os, og jeg skal love for at DJ blev forskrækket, han sparkede løs. Jeg var faktisk lidt bekymret for ham, for han virkede bange, så jeg måtte ae ham til han faldt til ro igen.

Underbevidstheden er vist ved at gøre klar til den lille nu. Jeg havde undret mig over at jeg slet ikke havde drømt om at blive mor. Det har jeg så gjort de seneste nætter. Det er både dejlige drømme, men samtidig er der et problem. I nat drømte jeg f.eks. at jeg besøgte mine forældre med den nyfødte og jeg skulle sove i et andet værelse end DJ. Det gik fint og jeg vågnede glad om morgenen, indtil jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke havde kunnet høre DJ, så han havde sikkert ligget og grædt alene på sit værelse. Da jeg så gik ind til ham kunne han både tale og forstå komplicerede sætninger, og det forvirrede mig meget.

Nå, det er nok ikke så mærkeligt, at jeg har forvirrende drømme. Jeg må da også indrømme at jeg ser frem til moderrollen med blandede følelser. Først og fremmest glæder jeg mig, men en del af mig er bekymret for om jeg kan finde ud af det. Om jeg panikker og slet ikke kan leve op til mine ideer om hvordan jeg synes jeg skal være.

Heldigvis har jeg min mand. Han er og har altid været guld værd. Sammen med ham skal det hele nok gå! Så bekymringerne har ikke overtaget, men jeg tror nu at de er meget sunde at have. Selvfølgelig er jeg ikke ekspert-mor fra start af. Til gengæld elsker jeg allerede nu min lille dreng så uendelig højt at jeg er sikker på at det giver mig en super start på morrollen.

Mht. mit helbred går det fint. Ingen alarmerende smerter. Jeg havde dog en dum dag, hvor jeg sad i sådan en ligge/slænge stol. Det var ikke et hit, så den holdt jeg mig langt væk fra resten af ferien.

Jeg har været til min første gravidgymnastiktime. Det var faktisk hårdere end forventet. Jeg havde frygtet at vi bare skulle sidde og lave strækøvelser, men der var faktisk power på. Heldigvis blev jeg ikke så smadret i kroppen i dagene efter, som jeg frygtede, så jeg må da have en nogenlunde muskelstyrke.

Så er der ellers lægebesøg i morgen. Det 2. obligatoriske. Jeg håber, at det bliver mere spændende end det 1. Men det tror jeg nu også. Nu skal vi jo høre hjertelyd (jeg tager Didrik med). Jeg synes også at det er betryggende at få målt blodtryk og tjekket urin, selvom jeg da hverken regner med eller håber at hun finder noget alarmerende. Jeg vil også høre om hun ikke vil måle min blodprocent, da jeg synes at jeg er begyndt at blive mere træt igen. Det hænger sikkert bare sammen med at jeg er oppe hver nat - i ferien var det 3 gange pr. nat, men det har været nede på de sædvanlige 1-2 gange derefter. Jeg tror, at det hang sammen med varmen - jeg vågnede flere gange om natten, og når jeg først vågner så skal jeg tisse - jeg kan i hvert fald ikke sovet før jeg har gjort det lige gyldigt hvor lidt der er.

Min arbejdsplads er ved at indse at jeg "snart" skal på barsel - om præcis 12 uger i dag - og det er både rart at føle sig værdsat men samtidig lidt anstregende at den mener, at jeg skal nå en masse inden november. Samtidig er de vist bekymrede for mit helbred, så der er snart hævesænkebord og alt muligt andet, til at gøre min hverdag bedre. Det er nu rart at blive taget alvorligt. I det hele taget er det en fantastisk arbejdsplads - at alle er så glade for min graviditet betyder virkelig meget for mig.

Apropos arbejde må jeg hellere se at få nået dagens dont!