22+0: Bedring

Jeg har helt mirakuløst fået det bedre hen over weekenden, og har ikke haft problemer med at gå på arbejde i denne uge. Men jeg tager halebenssmerterne som en advarsel og passer meget på med ikke at sidde for meget ned, gå rigtig ind og ud af bilen og lade være med at sidde med benene over kors. Det sidste er meget sværere end det lyder, for jeg er slem til at krølle mine ben helt sammen.

Så nu står det rigtig på træning af den slidte solsikke. I går var jeg i svømmehallen og svømmede en hel kolometer! Jeg er meget stolt. Godtnok var tempoet meget sløvt og jeg troede at jeg skulle dø efter 10 baner, men jeg klarede alle 40. I søndags cyklede jeg på min kondicykel. Ikke særlig lang tid, men jeg skal love for at pulsen kom op og jeg kunne mærke det i benene mandag og tirsdag.

Fremtiden må bringe cykling og svømning minimum en gang om ugen hver. Og så starter jeg til noget gravidgymnastik i næste uge. Det er godtnok kun over 4 uger, men forhåbentlig får jeg nogle gode tricks til hjemmetræning, så jeg kan holde mig lidt i gang.

Min nervøsitet er stilnet kraftig af i løbet af den seneste uge. Jeg har også haft markant færre plukkeveer, men de er der. Ofte får jeg en eller to i løbet af natten, og andre tidspunkter når jeg slapper af, så det er nok bare kroppen, der mener den skal øve. Jeg har ikke haft nogen mens jeg har været aktiv, så det tolker jeg som at jeg er nede på et fornuftigt niveau med stress (dvs. jeg er ikke stresset). På en eller anden sær måde tror jeg også at jeg er blevet sværere at stresse. For det er jo kun lille DJ, der betyder noget. Resten kan være så uendelig ligegyldigt.

Det er jo ikke rigtigt, men næsten. Jeg kunne sagtens gå på barsel nu, og læse bøger om graviditet og gå lange ture og svømme og alt sådan noget som kunne fylde tiden ud. En stor del af tiden ville nok gå med en hånd på maven.

Nøj, hvor jeg nyder livet og graviditeten. Nu er min korte sommerferie også inden for rækkevidde, og når jeg kommer tilbage fra den kan jeg seriøst se en slutning på arbejdet med mindre end 3 måneder til barslen.

Det er utroligt så meget kærlighed jeg allerede føler for Junior. Og samhørighed. Det er skønt at han er så meget med i min hverdag nu.

Nå, jeg er jo trods alt på arbejde....

21+2: Haleben

Det ser ud til at jeg missede en ugeopdatering. Den kommer så nu i stedet.

Endelig er det vist ved at gå op for mig at en graviditet ikke (kun) er en dans på roser. Jeg er stadig virkelig glad - kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været så lykkelig. Men jeg er begyndt at døje med mit haleben.

I weekenden var jeg meget aktiv og mandag og tirsdag var forfærdelige. Jeg fandt dog ud af at finde mig et ledigt kontor med hæve-sænke-bord og låne et liggeunderlag, så jeg kunne aflaste ryggen i løbet af dagen. Onsdag og torsdag meldte jeg mig så syg. Jeg har stort set kun ligget og stået i disse dage, og det har helt klart hjulpet. Nu er det så fredag, og jeg har taget på arbejde for at se hvordan det går. Nu venter weekenden jo lige om hjørnet, og hvis det bliver dumt i løbet af dagen, kan jeg jo tage hjem og så passe på mig selv henover weekenden.

Jeg var også et smut forbi lægen (føler mig som en værre hypokonder). Årsagen var at jeg også havde nogle mærkelige smerter foran på maven, og let ubehag hver gang jeg skulle tisse. Jeg har læst mig til at nogle gravide får blærebetændelse som føles anderledes end normalt, og det kan give nogle plukkeveer.

Lægen kunne afgøre at jeg heldigvis ikke havde blærebetændelse, og at DJ har det godt. Hjertelyden var dejlig at høre. Så trykkede han mig på maven, og mente at jeg har "graviditetsudløst irritation". Hvad det så end er. Plukkeveer formentlig. Jeg skal blive bedre til at mærke efter hvordan jeg har det og aflaste. Lægge mig ned simpelthen.

Så nu har jeg besluttet mig for mentalt at tage hensyn til mig selv. Jeg skal ikke i gang med serier af plukkeveer og et dumt haleben i 22. uge. Det er alt for tidligt for sådan noget pjat. Hvis jeg har det skidt lægger jeg mig ned. Har jeg det meget skidt, tager jeg hjem. Så må arbejde være arbejde.

Derudover har jeg det som sagt rigtig godt! Jeg har lånt en bog om spædbarnets psykologi som starter med en beskrivelse af hvad et foster kan og opfatter. Meget spændende læsning. Allerede nu kan DJ formentlig høre stemmer og andre lyde og han kan også så småt begynde at opfatte lys og mørke. Når han bliver født, vil han foretrække min stemme, og hvis jeg læser højt for ham eller synger, vil han kunne genkende og beroliges af historien eller sangen efter fødslen.

Fødsel og amning og alt sådan noget er på en eller anden måde kommet tættere på. Jeg frygter egentlig ikke fødslen. Jeg tror, at jeg stoler nok på min krop til at satse på at den nok skal få mig igennem det med hjælp fra dygtige jordemødre. Ligeledes stoler jeg på min dejlige mand, som nok skal give mig 100 % støtte undervejs.

Så har jeg købt det første babyudstyr. Jeg fandt en netbutik, der havde udsalg, og købte tre stykker tøj. Didrik var hjemme, og sad og rystede lidt på hovedet af mig, fordi jeg var helt opslugt af det. Et par dage efter kom nogle af varene så (der var nogle bluser, der var udsolgt desværre) mens jeg var på arbejde. Didrik var dog hjemme, og han kunne slet ikke modstå fristelsen at pakke det ud. Det rørte mig virkelig. Han er lige så fjollet med det her som mig, han vil bare ikke helt indrømme det, tror jeg.

I går fandt jeg så lidt ekstra i Netto. Så nu har vi da lidt at starte med. Absolut ikke nok, men jeg kommer nok til at nyde indkøbene, så jeg vil trække det lidt ud.

Jeg nyder virkelig denne graviditet, men jeg glæder mig også virkelig meget til at nå til et punkt hvor DJ er stærk nok for sig selv. I mit hoved hedder næste milepæl således når 3. trimester starter - dog vil jeg nok også glæde mig til fulde 24 uger, når der er en lille chance for overlevelse.

I mellemtiden er der lægebesøget, hvor jeg kan få lov til at lytte til Juniors dejlige hjertelyd igen.

Nå, jeg kan se at der ligger en kæmpe stak arbejde til mig, så jeg må nok hellere se at komme i gang.

20+0

Tænk engang, i dag er DJ halvvejs i sin fostertilværelse, sådan rundt regnet og statistisk set. De første 2 uger af graviditeten var han jo slet ikke. Men nu er han her. Og jeg nyder hans bevægelser.

Han er tydeligst om aftenen, når jeg er gået i seng. Han vågner aldrig, når jeg vågner om morgenen, heller ikke når jeg går i bad, men til gengæld vågner han når jeg spiser morgenmad. Men jeg får også indtaget en god halv liter kold mælk, så det er nok noget han bemærker. Som regel mokker han lidt rundt i bilen både til og (mest) fra arbejde, men det er kun nogle ganske få spark. Jeg når også at mærke ham lidt på arbejdet, men det er heller ikke så meget.

Men hvor er det hyggeligt. Og hvor er det mærkeligt, at jeg allerede kan elske det lille væsen så højt!

På en eller anden mærkværdig måde føler jeg mig ikke rigtig gravid. Det lyder nok mærkeligt, specielt efter jeg har skrevet om DJ's bevægelser. Men jeg føler mere at Didrik og jeg går og venter sammen på et lille barn, der skal blive klar til verden. Jeg føler ikke, at det har så meget med mig at gøre, ud over at jeg er den heldige, som kan opleve det på allernærmeste parket. Det gav nok ikke rigtig mening, men hvordan det end beskrives, så nyder jeg i hvert fald denne tid.

Og jeg er utålmodig.... Jeg prøver at minde mig selv om, at jeg skal nyde hver en dag og hvert et øjeblik. Nyde tosomheden med Didrik, og nyde at Junior spiser og sover uden besvær. Men jeg glæder mig så utrolig meget.

Nu er der så ca. 4-5 måneder tilbage. Jeg synes stadig, at det er lang tid, men jeg kan da så småt begynde at se frem til min barsel. Der er jo så præcis 16 uger til i dag, og med en uges ferie bliver det til 15 uger. Faktisk ikke særlig mange arbejdsdage, hvis man begynder at tænke nærmere over det.

Min mave er sjov nu. Den er i hvert fald større. Selv når jeg ligger ned er der en fin top på den. Jeg tror også, at alle kan se at jeg er gravid nu. Men den er slet ikke i vejen eller tung endnu. Jeg vejede mig den anden dag og der ser ud som om jeg har taget ca. 4 kg på. Det er vist ikke kun mave til gengæld. De første måneders inaktivitet har sat sit præg på understellet. Og at dømme efter hvor ubehagelige mine bh'ere føles, så er der vist også kommet lidt ekstra der.

Babyshopping er jeg så småt ved at varme op til. Jeg kan se at der er udsalg i forskellige netbutikker for tiden, men jeg vil gerne have min dejlige mand med på idéen. Han er lidt tilbageholdende, så jeg vil vente til han føler sig lidt mere klar. Og der er jo sådan set også masser af tid.

Mht. frygten så er den helt klart på retur. Jeg slipper nok aldrig for bekymringerne, men jeg kan da mærke at de er mindre end før. Min fornuft siger mig, at DJ nok skal klare sig. Jeg har ikke haft plukkeveer eller andre tegn på at noget er galt, og allerede om 3 uger begynder nogle ugeoversigter at mene, at der er chance for overlevelse ved fødsel. Puha, ikke at jeg ønsker at han skal fødes i 2. trimester, men det bliver dejligt at vide, at en fødsel er et alternativt, hvis noget pludselig ser helt forkert ud.

Ellers er det næste store tidspunkt i graviditeten, når jeg går ind i 3. trimester. Og så glæder jeg mig stadig til at se min jordemoder igen, men som tidligere nævnt er det først i september. Jeg skal godt nok et smut forbi min egen læge om en måneds tid, men jeg har ikke den store fidus til hende. Meeen forhåbentlig kan vi få lov at høre hjertelyd, og så er det jo slet ikke så tosset.

19+1: Scanning

Så oprandt dagen for scanningen endelig, og det var med spænding at jeg lagde mig op på briksen i dag.

Men hvor var det bare dejligt at se lille DJ (Didrik Junior) igen :-)

Alt blev målt og kigget efter. Vi kunne se hjernehalvdele og skillevæg. Sygeplejersken kunne udelukke rygmarvsbrok, og navleflow blev der også kigget på. Alle ben, arme osv blev undersøgt. Nyrerne fungerer fint og hjertet har de 4 kamre. Derudover ligger moderkagen fint væk fra fødekanalen og der er masser af fostervand. Alt i alt ligger DJ som blommen i et æg.

Der blev også vinket og lavet akrobatik. Og den stolte moder kunne også genkende sig selv i DJ, som lå med benene i mærkelige stillinger og prøvede at fange sit knæ med sin ene hånd.

Som den opmærksomme læser måske ville bemærke, så passer graviditetslængden ikke helt med mine tidligere skriverier, men det skyldes såmænd at min termin er flyttet 2 dage, så jeg har sprunget 19+0 helt over, og skifter nu på en onsdag i stedet for en fredag. Det betyder 2 dages tidligere barselsorlov, hvilket ikke generer mig, når nu jeg kun har 4 uger før termin.

Så DJ må have spurtvokset her på det seneste. Til nakkefoldsscanningen passede tiden perfekt med beregningerne i forhold til ægudtagning. Nu er der så kappet 2 dage. Men mon ikke det hele kan tilskrives måleusikkerheder? Jeg er i hvert fald bare glad for, at der bliver vokset.

Og så er det hyggeligt at kende kønnet nu. Ikke at det naturligvis er helt sikkert, men jeg vil nu godt turde satse på det ud fra de billeder vi så. Så jeg fik ret. Det er vist første gang jeg har tippet kønnet rigtigt.

Så må vi se om jeg snart kan overvinde min frygt for at begynde at babyshoppe.