31+0: Vendingsforsøg

Så fløj endnu en uge afsted. Egentlig forstår jeg ikke helt hvorfor jeg er så utålmodig, når nu tiden flyver så hurtigt afsted. Det er nok bare min natur.

I lørdags gik maven helt amok. Han møflede og mokkede (noget af det han fandt på gjorde faktisk nærmest ondt), og på et tidspunkt lå han afgjort på tværs af maven. Nu ved jeg ikke helt hvordan han ligger, men jeg tror at han har lagt sig helt som han skal efter bøgerne. Det føles i hvert fald som små futter, der ligger i toppen af livmoderen, og når jeg får plukveer bliver maven ikke længere skæv, men derimod meget høj og centreret omkring midten. Så jeg tror, at han står på hovedet.

Men det får jeg jo afgjort allerede om en uge, når vi skal til jordemoder igen.

Derudover kan jeg vist kun gentage mig selv. Glad og lykkelig. Aktiv baby.

Status på halsbrand er at det går bedre. Jeg har spist en masse mandler en af dagene, og det virkede vist ok. Ikke i lang tid dog. Så har jeg også købt Balancid for at være på den sikre side, og har også snuppet nogle enkelte op til natten. Men jeg har ikke været så plaget heldigvis. Til gengæld har jeg også droppet sodavand fuldstændig nu. Det har været det allerværste for maven med den kulsyre.

Mit haleben arter sig også pænt. Men jeg passer også godt på mig selv, og undgår de store vrid. Jeg føler mig nu lidt dum, når jeg går ture med Didrik i sneglefart, men lige så snart jeg sætter for meget tempo på, kan jeg mærke det.

Jeg føler mig meget tænksom for tiden. Synes også at blogland er ekstremt polariseret lige nu. Den ekstreme lykke over nyfødte og graviditeter på den ene side, og sorgen over ikke at være med i den heldige gruppe på den anden side. Jeg ville ønske at jeg havde magten til at gøre al denne uret om, så alle de dejlige kvinder som lider så forfærdeligt, kan få den baby de savner så inderligt. Men jeg må jo nok indrømme at jeg ikke har nogen forbindelser højere oppe. I stedet håber jeg, at historier som min kan hjælpe med at holde humøret oppe.

Og nu vil jeg give mig i kast med den 32. uge af slagsen og glæde mig over de gennemsnitlig 9 uger, der er tilbage, hvor jeg har styr på den lille baryler i maven.

30+0: Den næste i køen

Så er der kun en fjerdedel tilbage (plus/minus). Og barslen kan nu mere end skimtes, selvom jeg stadig er vildt utålmodig og virkelig misunder alle dem, der har 8 uger inden termin. Men pyt. Jeg har det jo godt på min arbejdsplads og har lov til at tage det hele i mit tempo.

Da jeg blev gravid var Monja laaaangt henne, Spirre og Line knapt så langt. De var dog som storesøstre for mig, og jeg fulgte/følger deres blogge/hjemmeside intenst. Det var rart, at have disse kvinder et skridt foran mig, og der var hele tiden noget jeg kunne se frem til.

Siden sprang MariaG og Frøkenhat ud som gravide og CS fulgte også hurtigt. De gav mig en eller anden form for sikkerhed. Pludselig var jeg ikke nygravid, men én som var længere henne end nogle andre.

Nu har Monja, Spirre og Line så alle født. Så den store dag er på en eller anden underlig måde rykket tættere på i min bevidsthed. Lige pludselig er det mig.

Ikke at fødslen skræmmer mig - så meget. Lidt gør den jo nok. Men det er vildt at tænke på at alt det her fører til et barn. Det er jo det vi har savnet så længe.

Samtidig er det så mærkeligt. Vi mennesker elsker jo at give ting og hændelser en "mening". Desværre er der bare ikke umiddelbart mening. Der er desværre stadig kvinder, hvis blogs jeg følger, som ikke er gravide, kvinder som har ønsket børn i meget længere tid end mig. Hvorfor skal jeg være i denne drømmesituation og ikke dem? Svaret er, at det er tilfældigheder, der afgør vores liv. Tilfældigheder der gør, at vi møder vores bedre halvdel. Tilfældigheder, der gør at vi tager den uddannelse eller får det job vi gør. Osv. Og indenfor fertilitetscirkusset oplever man virkelig hvor barsk og tilfældigt verden er skruet sammen.

Nå, det var egentlig slet ikke det jeg ville skrive om. Jeg ville bare fortælle, hvordan jeg nu for alvor føler at jeg er gået ind i den sidste del af graviditeten. Egentlig synes jeg at man burde dele graviditetsperioden ind i 4 dele (quatrimestre??), da 40 jo ikke rigtig kan deles med 3. Samtidig giver det nogle lidt bedre inddelinger. Første del er man træt og nogle har kvalme. Risikoen for ubehageligheder i form af det grimme a-ord er store her. I anden del letter generne, men man kan ikke se graviditeten, medmindre man virkelig anstrenger sig for at finde noget tøj, som kan fremhæve tilstanden, risikoen for det grimme er allerede nu minimeret. 3. del er dejlig. Her buler maven fint og de fleste gener burde være væk. Dog skal man virkelig passe på sin ryg og sine led. Og 4. del, ja, den kan jeg ikke rigtig udtale mig om endnu.

Jaja, jeg ved godt at det ikke passer på alle. "Ikke to graviditeter er ens", men det er da lige så tæt på som mange af de graviditetsbøger, jeg har læst.

Bortset fra det, nu har jeg jo fået efterforsket emnet. MANGE har ikke kvalme i graviditeten. Rigtig rigtig mange af dem, jeg har snakket med, har sagt "det havde jeg da heller ikke", når jeg siger, at jeg slap for kvalmen. Så det er altså noget pjat at man kan gå og føle sig mindre gravid når kvalmen "mangler" end man er, for det er præcis lige så almindeligt. Selv det sundhedspersonale jeg har mødt, har virket bekymret over at jeg ikke følte kvalme.

Men jeg er ikke sluppet for halsbranden. Puha. Nogle eftermiddage starter det, og jeg kan slet ikke få det til at gå væk før næste morgen (selv når jeg er oppe om natten er den der). Jeg har nogle pebermyntepastiller, men de lindrer kun kortvarigt. Mit næste udspil må blive mandler, når jeg får købt nogle. Det står flere steder, at det skulle virke. Og så er det nok også lidt sundere end pebermyntepastiller.

Nå, det var lidt løst og fast herfra. Så vil jeg slutte af med at håbe at der snart kommer nogle flere ind i køen. Det er ved at være længe siden, at nogle har sluttet sig til, og erfaringerne i blogland er at der typisk er 10-12 uger mellem hver ny graviditet (hvis de ikke klumper sig sammen), så kom i gang med nogle behandlinger så vi kan få et nyt BOOM.

29+0: 2. Jordemoderbesøg

Så gik jeg ind i en ny uge i går og fik lov at besøge min søde jordemoder for 2. gang.

Det gik rigtig godt. Jeg havde skrevet en lang liste med spørgsmål om alt fra plukveer og bevægelser til halebenssmerter og fosterskøn. Hun var mig svar skyldig på nogle af punkterne, men har lovet at finde ud af det til næste besøg, som allerede er om 3 uger. Så nu skal vi åbenbart til at monitoreres lidt tættere, DJ og mig.

Så nåede vi også til den sjove del, hvor SF-mål, fosterskøn og hjertelyd skulle bedømmes. SF-mål er 27 cm (så min læge har vist været helt henne i vejret, men jeg kunne heller ikke genskabe hendes måling da jeg kom hjem). Det ligger præcis midt i kurven.

Hun skønnede Junior til at veje 1400 g, hvilket igen er gennemsnit for tidspunktet.

Hjertelyd var som altid dejligt at høre. Det er en sjov lyd, og man kan sagtens fornemme at han befinder sig i vand. Flot og tydeligt!

Så skulle hun også vurdere hvordan han ligger. Som forventet er numsen nedad. Jeg har hele tiden mærket fødderne lavt i venstre side, og det passer med at ryggen ligger i højre side og hovedet oppe øverst til højre. Jordemoderen mente, at han har god tid til at vende sig, men da jeg sagde at han hele tiden har været der, blev hun lidt mere bekymret og sagde, at det måske var hans foretrukne stilling. Men ingen panik endnu i hvert fald.

Alt i alt var det en dejlig og livsbekræftende oplevelse.

Mit haleben er begyndt at brokke sig igen. Jeg håber, at jeg kan holde generne på et minimum ved at passe ekstra på mig selv. Men nu er der under alle omstændigheder så kort tid tilbage, at det nok skal gå, hvad der end sker. Jeg vil dog forsøge at holde mig rask og rørig så længe som muligt, så den lille får de bedste betingelser.

Min søvn er også ved at være problematisk. Jeg vågner mindst en milliard gange hver nat. Egentlig føler jeg ikke at det er pga. maven, men det er det jo nok. Jeg har i hvert fald en ubændig trang til at vende mig, og jeg har svært ved at ligge rigtig godt. Jeg synes også hurtigt at det er for varmt og alt i alt er nætterne ikke særlig sjove. Jeg glææææder mig til jeg kan gå på barsel, så kan jeg nemmere få lidt søvn i løbet af dagen, og så ikke være så afhængig af min nattesøvn.

7 uger. Det er jo ikke alverden. Jeg har lovet mig selv (og den lille) at jeg ikke vil stresse. Jeg når det jeg når, og jeg skal ikke bruge de sidste 2-3 uger på at stresse rundt og forsøge at nå en masse. Hellere forklare min chef og mine kollegaer hvad status er på mine projekter, få ryddet op, og så drosle ned med god samvittighed. DJ er det vigtigste i mit liv, og hvis min arbejdsplads ikke har forståelse for det (det har den heldigvis) så er det jo nok heller ikke det sted jeg ønsker at arbejde i længden. MEN jeg er nu rigtig glad for min arbejdsplads. Jeg tror også, at de er glade for mig, og jeg møder utrolig meget forståelse, så jeg tror nok at det skal gå fint med de sidste uger.

28+0: Nye bevægelser

Den lille bliver ved med at udvikle sig. Han er også begyndt at vende sig, tror jeg. I starten kunne man mærke ham tydeligst med en hånd mod maven. Så i weekenden var det pludselig svagere, samtidig med at jeg kunne mærke ham inderst i maven som om han sparkede ind mod tarmene. De bevægelser, der kunne føles udvendig, blev også meget mere diffuse, nærmest som var det en ryg, der lå og stødte imod.

Siden har han vendt sig nogle gange. Han har stadig fødderne i samme retning, vil jeg tro, men han vender sig ofte, og det føles helt vildt når han gør det. Som om maven er fyldt op med noget meget glat.

Moren har det stadig godt. Til trods for at den seneste tur på vægten afslørede at jeg har taget ca. 8,5 kg på siden første lægebesøg, så føler jeg mig ikke besværet af vægten.

Min træthed bundede åbenbart i begyndende sygdom. Jeg har ligget brak det meste af ugen og ved ikke helt hvordan dagen i dag kommer til at gå. Min hals har drillet og hele kroppen har opført sig som var den offer for en influenza.

Nu glæder jeg mig endnu engang til det skal blive weekend, og jeg kan holde fri med god samvittighed.

Ifølge min-maves ugeoversigt skulle DJ være oppe på 1,2 kg nu (men vægten varierer meget fra barn til barn). Det er en dejlig tanke at lægerne sandsynligvis vil kunne holde ham i live fra nu af, og at han vil kunne klare en for tidlig fødsel uden alvorlige mén. Jeg føler nu ikke, at jeg er på vej i fødsel, men det er en beroligende tanke.