IVF

Ægudtagningen gik egentlig godt. Ingen drama og ingen unødvendige blodsydgydelser.

Desværre var der heller ingen æg. Så vi fik en hurtig snak med den stressede læge, og skal nu igang med ivf. Dvs. vi lader som om det er en almindelig cyklus, og jeg skal så scannes på dag 21. Så vil han nedregulere mig i 14 dage og stimulere mig ganske forsigtigt, så jeg måske får 2 æg.

Solsikkekerner

I morgen skal jeg have taget æg ud. Tal lige om perfekt timing!

Så æg ud om morgenen, afsted til kursus om aftenen, hjem igen fredag og æg op lørdag!

Solsikken er glad i dag. Og NU må hun hellere få arbejdet, så alle ting kan nås på den halve tid.

Spændingen stiger

Beklager den klichéagtige overskrift.

Jeg er netop blevet scannet på dag 6 og der var follikler på både 9, 8 og 7 mm. Når der er én der er 10 mm tager man æg ud dagen efter. Pga weekend kan jeg først komme igen til scanning mandag, og der mener lægen at jeg er klar til aspiration.

Jeg spurgte om man kunne dyrke æggene en dag længere, så de kommer tilbage lørdag (pga kurset), men det endte med at laboraten blev enig med sig selv om at man ikke kan. Så jeg får en tid til scanning mandag. Enten kommer der æg ud tirsdag eller også bliver jeg aflyst.

Min livmoderslimhinde er kun 3 mm. Den skal være over 5 mm, så det tyder måske meget godt i forhold til tirsdag.

Egentlig er det ok med mig. Jeg er faktisk rigtig glad. Nu ser der endelig ud til at min krop samarbejder og laver nogle follikler i stedet for det pjat sidst, hvor der ikke skete en dyt før på dag 12 eller 13 eller hvornår det nu var.

Så det ser ud til at ventetiden i fremtiden er begrænset. Hvis jeg bliver aflyst denne gang er der kun godt 3 uger til min næste menstruation, og så ser det ud til at der er ægudtagning omkring dag 8-9. SKØNT. Det tyder måske også på nogle bedre æg.

Iøvrigt kunne de slet ikke se nogen cyste. Der var muligvis en lille bitte dut, som godt kunne være en endoometriosecyste i dvale, men ikke noget aktivt. Så det er også dejligt.

Hvor ser alting dog lyst ud lige nu!

(Bortset fra at jeg er en evighed om at skrive, fordi jeg har brækket min negl halvvejs nede - øv, det er vildt klamt og smertefuldt.)

Glædelig weekend til hele blogland. Min weekend bliver forhåbentlig både spændende og afslappende.

Blodprøven var

fin!

Så det var en glad sygeplejerske, jeg ringede ind til. Alt ser fint ud, og jeg skal bare komme derud igen på fredag.

Tusind tak for alle jeres ønsker. Jeg håber også inderligt at det kan gå fint denne gang, men belært af sidste gangs erfaringer, vil jeg prøve at lade være med at forvente noget som helst.

Tilbage til arbejdet....

Igang igen

Mandag morgen fik jeg fat på en sygeplejerske, der lovede at jeg ville blive ringet op senere på formiddagen af en anden sygeplejerske. Hun ringede aldrig.

I morges prøvede jeg så at ringe igen, om morgenen. Det var godt at jeg gjorde det, for åbenbart havde jeg fået en tid. Sygeplejersken havde åbenbart troet at hun havde lagt en besked på min telefonsvarer. Gad vide hvem der har fået den besked.

Men heldigvis kunne jeg godt tage på hospitalet. Det gik som det plejer at gå: En ny læge, scanning og blodprøve. I morgen må jeg så ringe og få svaret på blodprøven, og fredag skal jeg derind igen, hvis blodprøver er god nok.

Derudover har jeg brugt dagen på at fortælle min chef om situationen. Hun tog det virkelig pænt, og jeg er sikker på, at hun mente det oprigtigt, da hun sagde, at hun håber for mig, at det lykkes. Hun sagde desuden at hun selvfølgelig havde overvejet at jeg skulle på barsel, da hun ansatte mig i og med, at jeg er ung og nygift. Samtidig fik jeg ros. Hun var rigtig glad for mig; syntes både at jeg er dygtig og fungerer godt socialt. Og derudover syntes hun at det var rigtigt af mig, at have et liv ved siden af behandlingen, og at hun godt kunne forstå at det havde topprioritet.

Så alt i alt gik det rigtig fint. Jeg sagde at jeg helst ikke ville have at hele afdelingen vidste det, men at hun nu vidste hvorfor jeg kom og gik på mærkelige tidspunkter. Det skulle jeg ENDELIG gøre, og det var HELT i orden.

Jeg fortalte ikke hospitalet om mit kursus, men det må jo give sig selv, når vi kommer lidt tættere på. Det værste der kan ske, er at det ikke bliver denne måned, men den næste.

I øvrigt kunne de slet ikke finde cysten, da jeg spurgte til den. Lad os håbe at den også er væk næste gang.

25

cm er længden på mine nyindkøbte løbesko, men det er nu ikke det jeg refererer til.

25 gange har jeg plaget mine omgivelser med varierende grader af pms.

25 gange har jeg har jeg oplevet at min krop har skraldgrinet af og ignoreret mine drømme og håb.

25 gange har jeg måttet trækkes med smerter i større eller mindre omfang.

Ja, det er nu min 25. menstruation, siden vi besluttede, at det var NU, vi var klar til at blive forældre. Kan man så kalde det sølvbryllup? Det må da i hvert fald være en form for jubilæum.

Egentlig er jeg holdt op med at tælle for længe siden. Det virkede lidt meningsløst efter gang 7-8-9. Men jeg ville lige undersøge om min cyklus er blevet længere, så jeg fandt min gamle kalender frem og fik rekonstrueret resten ud fra bloggen. Og ja, min cyklus er blevet længere, men ikke alarmerende. 30 dage er den aktuelt. Det er ok.

Jeg satte vækkeuret så jeg kunne ringe til klinikken her til morgen, men de har åbenbart ikke telefontid om søndagen (eller også har de bare fået nummerviser - høhø).

Det er i hvert fald dejligt at det er startet. Det har været en slem omgang pms denne gang. Jeg troede, at jeg var ovre mine tudeture, men jeg fik en igår, hvor jeg endte på min kære mands skød for at blive trøstet. I dag kan jeg slet ikke rigtig forstå, hvad der udløste det, men det var vist bare tilbage i den gamle rille med "mon det nogensinde vil lykkes for os, og hvor er verden dog uretfærdig." Men nu er pms'en overstået, og verden er til at holde ud igen. Bortset fra smerterne. Men jeg er da heldigvis vant til at tackle dem. Hmmm... det var måske ikke "heldigvis", der skulle stå. Nå pyt.

Jeg har opført mig meget pænt hele ugen, med kost. Så hvis kosten på nogen måde spiller ind i dannelsen af betændelsesstoffer, så burde det blive en nem omgang. Men nu må vi se. Indtil videre går det faktisk også forbløffende godt.

Så står den på ivm igen. Måske. Jeg vil prøve at få tid til at få snakket med en læge, for jeg har snart samlet mange spørgsmål sammen. Jeg er så dårlig til at få stillet dem, hvis jeg fornemmer at de har travlt, for jeg hader at trænge mig på. Så jeg vil bede om at få en lang tid sat af. Og så må jeg huske alle spørgsmålene. Jeg tror, at jeg tager nogle stikord med.

1) Hvad er det for en dum cyste jeg har? Hvad betyder den for ægudvikling? Kan det betale sig at gøre noget ved det? Betyder den nedsatte chancer ved ivm? Ved ivf?
2) Er ivm overhovedet en god idé, eller burde vi prøve ivf i stedet. Hvis det bliver ivf igen, hvordan kommer forløbet så til at se ud, når man tænker på overstimuleringen sidst?
3) Hvorfor pletbløder jeg altid inden menstruationen i mellem 0,5 og 5 dage?
4) Burde jeg få mit immunsystem undersøgt, når man tager i betragtning at jeg ikke har nogen fysisk grund til ikke at være blevet gravid, og jeg har endometriose og har en søster, der har været slemt plaget af autoimmune sygdomme?

Jeg håber, at jeg får mandet mig op til at stille alle de spørgsmål. Og så håber jeg, at jeg kan få nogle brugbare svar.

Velkommen til verden lille Fie

Så har Freja født sin Fie og Finn er blevet far. Stort tillykke. Jeg håber, at lykken fortsat vil tilsmile den lille famlie, og så håber jeg, at vi kan skabe en legekammerat. Snart.

Kærlig hilsen
Solsikke

Løbetur

Sikke dog en dejlig weekend. Vi har hygget, spist lækker mad. Jeg har løbet?!?!?! Meget mærkeligt, men jeg fik åbenbart et sundhedsflip. Og så har vi elsket. Ja, det er måske ikke så passende at skrive på en offentligt tilgængelig blog, men det bliver altså ikke til meget, når begge er syge, så der var gået en hel uge, og så er der altså noget der lige pludselig gør en forskel i hverdagen.

Jeg har også fået sovet. Jeg klarede lige 11 timer i nat. Jeg er også ved at holde op med at hoste (men det kom nu igen efter løbeturen, men hvad kan man forvente når man gør noget så dumt?). Så alt i alt håber jeg at det er tegn på at jeg endelig er ved at blive rask.

IVM er muligvis kun en uges tid væk nu. Jeg ved det jo ikke, eftersom jeg ikke rigtig havde styr på æl-testene, men jeg har regnet mig frem til at menstruationen tidligst starter på lørdag. Så nu nærmer vi os endnu en omgang neglebidning.

Iøvrigt læste jeg at man ikke må spise for mange solsikkekerner pga. deres cadmiumindhold. Så tro da pokker at jeg er infertil.

Burde arbejde

Men det gør jeg ikke. Forkølelsen hænger stadig som en dyne over mig. Jeg sover af helvede til om natten (og jeg er ikke engang gravid). Og jeg hoster og hoster og hoster. Øv hvor er jeg træt af det.

Oveni hatten kan jeg mærke at jeg er ved at blive utålmodig igen. Det kommer i bølger. Egentlig har jeg været rimelig afslappet længe, men nu nager det mig, at jeg ikke ved om det bliver til februar eller ej. For æl-testene hjalp ikke meget. De blev mere og mere tydelige indtil den pludselig var mindre tydelig. Jeg skulle vist have taget dem på samme tidspunkt af dagen for at kunne have lært noget. Men min æl har sikkert været mellem lørdag og onsdag... Flot, Solsikke. Så måske kan det lade sig gøre inden mit kursus og måske kan det ikke.

Heldigvis ved jeg først hvis det ikke kan lade sig gøre ret sent, og så er der ikke så meget ventetid.

Men nu vil jeg bare gerne i gang. Og jeg vil have en regelmæssig cyklus igen. Og den skal være kort. Er det for meget forlangt? Er jeg bare besværlig.

Oveni alle ulykkerne er Didrik blevet syg, så jeg har måttet opgive min sædvanlige sofaplads om aftenen. Øv altså. Men heldigvis har vi kunnet putte os sammen engang imellem. Og så er han så dejlig varm.

Ellers går det godt. Jeg er virkelig glad for at jeg skiftede job, og her er fuld tryk på. Derudover er min chef rigtig sød, så jeg gruer faktisk ikke engang for at skulle fortælle hende om situationen. Dog vil jeg heller ikke gøre det før det er nødvendigt, men det er mest af hensyn til mit privatliv. Det er jo ikke fordi "almindelige mennesker" (læs: fertile, red) fortæller deres arbejdsplads at de prøver. Næ nej, de kan vente til de er 12 uger henne. "Vi" kan risikere at fortælle det når vi er -24 uger henne, eller -4 år. Det er jo ikke fair.

Nå, surt opstød fra Solsikke, som vist bare er i et mærkeligt småvinterdepressivt januar-humør.

Glædelig lillefredag!

God weekend

Så er det blevet fredag igen og nøøøøj hvor jeg trænger til weekend. Selvom jeg sover tæt ved 9 timer hver nat kan jeg slet ikke blive frisk, når jeg er så snottet - det er fuldstændig ligesom at være mig i gamle dage.

Men nu er det weekend. Og så er det tid til afslapning, natur og hygge. Jeps, vi smutter "på landet".

Så rigtig god weekend allesammen!

Eeeiiiii altså

Nu havde jeg lige endelig fået opdateret mine links, tilføjet dem som jeg altid læser osv. Og så tænkte jeg, at jeg ville af med den lyserøde farve. Så jeg vælger en ny template og så er mine links væk. Helt ærligt! Jeg tænkte jo ikke over at gemme dem. Copy paste er altså en god fidus, når de sådan bliver stjålet.

Nå, nu er jeg heldigvis bare fornærmet, og vil lade min blog være helt og aldeles linkløs indtil jeg får taget mig sammen til at skrive alle koderne ind igen.

Øv!

Men dejligt at slippe for det lyserøde - det var begyndt at gå mig rimelig meget på.

God torsdag fra en mellemfornøjet Solsikke.

Hovedet fuldt af sn*t

Ja, sådan kan det gå, når det er vinter. Synes aldrig rigtig at jeg er blevet rask efter min influenza i december. Så i dag må klares med te og halspastiller.

Jeg prøver med ægløsningsteste igen, i et desperat forsøg på at prøve at få lidt viden om hvornår næste forsøg kommer i gang. Det irriterer mig, at min menstruation er blevet så uregelmæssig, men det hænger nok sammen med den dumme cyste. Gad vide hvornår jeg lærer at give slip, og ikke prøve at holde styr på og planlægge noget som helst? Det kan jo alligevel ikke lade sig gøre.

Hvis denne cyklus også er mærkelig lang, vil jeg høre lægerne om ivm overhovedet er en god idé, eller om vi må have gang i nålene igen. Så må de bare LOVE os at LISTE frem med ganske få enheder. Overstimulering var godt nok ikke sjovt. Ikke at jeg blev sådan rigtig syg, det gjorde jeg ikke, jeg havde ikke engang væske i bughulen, men det er bare rigtig rigtig ærgeligt at blive aflyst og skulle vente længe, når man tror at det er tid til ægudtagning. Og så var hormonændringerne altså også ganske rædselsfulde at gennemgå.

Apropos ægudtagning, så har jeg efterhånden prøvet alt det der er ubehageligt ved ivf, fra indsprøjtningerne, scanningerne til ægudtagning (minus oplægning, men jeg har jo prøvet at blive insemineret og at få en vandscanning, så det føler jeg nu også at jeg har prøvet). Og alt det betyder at jeg ikke er nervøs for behandlingen længere. Ikke det mindste.

Ok, jeg synes da at det er irriterende og absolut ikke sjovt. Men efterhånden er de gentagne vaginalscanninger værre for mig, end alt det der gør ondt. De slider på mig ved jeg. Dræber min lyst til noget som helst sexuelt. Men de er hurtigt overstået, og jeg ved at jeg får min krop igen, når det er overstået. Egentlig synes jeg på samme tid at jeg får det bedre med scanningerne og værre. I starten var det vildt grænseoverskridende at lægge sig op på sådan en briks, men nu er det bare dagligdag. Vi jokede med, at jeg smider bukserne det øjeblik, jeg ser en læge. Men samtidig er scanningerne begyndt at gå mig på på en anden måde.

Nå, jeg kan slet ikke samle tankerne om noget lige nu. Først siger jeg at jeg er helt klar til behandling, og at den ikke skræmmer mig, og så siger jeg at scanningerne går mig på. Men egentlig er begge dele jo rigtige. Jeg ville gennemgå 10 IVF'er, hvis jeg vidste at vi fik et barn ud af det, men jeg vil selvfølgelig hellere nøjes med 1, og der er ingen der kan love mig, at vi får et barn, hvis vi gennemgår 10 IVF'er.

Gad vide hvordan jeg kommer gennem dagen med hovedet fuldt af sn*t. Det bliver ikke så nemt, men måske dagen bare kommer igennem uden min deltagelse. Jeg kan nok finde et eller andet at læse, og håbe på at det hele ikke glider af hjernen før det kan sætte sig fast.

Et hurtigt spørgsmål

Jeg er jo ret glad for børn og babier, og har i den forbindelse tænkt over noget. Når nu forældre går rundt med en baby, kan jeg så forvente at de vil spørge mig om jeg vil holde og sådan noget, eller skal jeg selv spørge om lov?

Jeg har oplevet begge typer forældre. Ærligt talt bryder jeg mig ikke om at spørge dem, da jeg ikke vil have at forældrene tror at jeg prøver at stjæle ungen. Dog bliver jeg så samtidig lidt fornærmet når nu jeg ikke får tilbuddet af nære venner og familie og sådan. Men er jeg bare pernittengryn? Jeg vil bare så nødigt opfattes som værende irriterende.

Man kan selvfølgelig sige at jeg bare kan spørge i stedet for at gå og være fornærmet - det er bare så grænseoverskridende for mig.