Job

Ja, jeg får ikke skrevet så meget. Min tid går stort set med at være på arbejde og være mor. Det er rigeligt at fylde 24 timer ud med - hvis man medregner søvn og mad og alt det der. Men jeg har da tid til lidt andet.

Jeg blev som nævnt kontaktet af en headhunter. Hun bad mig om at beskrive hvilket job jeg kunne se mig selv skifte til, hvorefter hun havde præcis det job til mig. Men altså det er jo ikke hende, der skal ansætte mig, men derimod virksomheden. Jeg har nu været til 2 samtaler (de holder i alt 3, jeg får at vide på mandag om de vil se mig til den sidste samtale). Og jeg aner ikke hvad jeg vil! Jobbet lyder vildt spændende og som noget jeg rigtig gerne vil. Faktisk mente personale-damen også at jeg passede til det ud fra min personlighedsprofil. Jeg tog en test som på mange punkter passede fint, men også viste at jeg åbenbart er innovativ - cool! Nå, men problemet er bare at jeg ikke rigtig har lyst til at forlade det jeg er i. Eller også har jeg.

Kort sagt har jeg vist aldrig været mere i tvivl om noget før. Jeg har også en snigende fornemmelse om at de ender med at tilbyde mig jobbet, selvom jeg håber at de ikke gør, så jeg slipper for at tage beslutningen selv.

Der har lige været en omgang medarbejdersamtaler på mit arbejde. Jeg tror aldrig at mine ører har været så røde før. Jeg blev rost helt vildt! Men det hele var meget "luftigt". "Ja, du er jo en vigtig medarbejder, ikke kun for afdelingen, men for hele virksomheden, så vi skal også have lavet en plan for din fremtid - senest om et år". Ja, hvor konkret er det egentligt? Siger han det bare for at sige det (og holde på mig) eller mener han det?

Men nu må vi se. Jeg har bedt om en noget højere løn i det andet job end jeg får i dette. Det kan også være at det ender med at de ikke vil honorere mit krav? Jeg forlader i hvert fald ikke det jeg sidder i uden at få noget for det. Medmindre fremtiden - som bliver præsenteret på mandag - viser sig at være skummel. (Vi har mistet vores chef og en ny er vist liiiige på trapperne). Ham som er min chef nu er i virkeligheden min chefs chef. Ja, det er lidt forvirrende. Og det er et rigtig dårligt tidspunkt at skifte på. Jeg vil jo gerne se det hele lidt an med den nye. Men omvendt vil jeg heller ikke sige nej tak til et super godt job, som passer mig helt perfekt og giver mig nogle helt nye udfordringer - samtidig med at jeg kommer lidt mere tilbage til kernen i min uddannelse-ish.

Nå, vi får gæster senere i dag - jeg må hellere få sparket mig selv i bad nu.