PMS?

Kan man have PMS i 10 dage? Jeg er simpelthen i PMS-humør og har faktisk været det siden weekenden. Det eneste besynderlige er bare at jeg først bør få menstruation omkring tirsdag. Hmmmm.... Det er altså virkelig irriterende, jeg kan slet ikke lide mig selv når jeg er sådan.

Jeg håber, at det kan lykkes mig at forlade arbejdet rimelig tidligt i morgen, så jeg kan komme hjem og få slappet lidt af. Jeg tror at IVM er begyndt at nage mig. Jeg er nervøs. Nervøs for at det ikke starter, nervøs for at jeg ikke er egnet, nervøs for ægudtagning, nervøs for at der ikke er nogen æg til oplægning, nervøs for at jeg ikke bliver gravid men har fået sat mine håb for langt op. Men det er alt for tidligt til at være nervøs.

Egentlig ved jeg heller ikke om det er det.

Måske jeg bare savner Vuffi? Jeg ved det ikke, men jeg har drømt mange drømme om ham. Og de har allesammen været foruroligende. Noget med at han slet ikke var død, men bare meget syg og jeg skulle holde øje med ham, så han ikke ville dø, men det gjorde han alligevel.

Eller også har jeg bare fået en vinterdepression midt i det triste vejr. Det har været utrolig dejligt, men nu stoppede sommeren bare fra den ene dag til den anden. Ferien er laaaangt ude i fremtiden, men hvor jeg dog glæder mig til den.

Nu er det jo så heldigvis snart weekend. Og så er det snart august. Så får jeg svar på mine spørgsmål omkring ivm, og så får jeg også svar fra et job jeg har søgt. Derudover har jeg en ny hospitalsundersøgelse i august, så det bliver en spændende måned. Måske jeg bare føler at juli er et tomrum, der skal overstås?

Alt i alt ved jeg ikke hvorfor jeg har det som jeg har det, men jeg håber snart at tågen letter og jeg får lidt humør tilbage. Det er også noget pjat at gå og vente. Det er jo i ventetiden at livet foregår - men det er bare svært.

Arbejde

Tja, egentlig ville jeg gerne skrive en masse lange indlæg - og gerne hver dag - men det bliver bare næsten ikke til noget. Måske jeg skulle være arbejdsløs igen? Nå, spøg til side. Jeg kan godt mærke at mit liv bliver mindre funderende jo mere jeg har "at rive i" til daglig. Og så har jeg simpelthen bare ikke tid til det. Nu har jeg så snydt lidt, og sidder på mit arbejde og skriver. Men det kan jeg ikke lide at gøre for tit. Jeg får jo trods alt løn for at være her. Desuden vender min computer ud mod gangen, så jeg kan kun skrive lidt i frokostpausen eller som nu når jeg møder tidligt.

IVM er begyndt at spøge rigtig meget i mine tanker. Nu burde der kun være 8 dage til vi kan melde os til. Jeg har fået svar inde på Lindenbergs hjemmeside, at det starter op efter sommerferien. Man kan selvfølgelig aldrig være 100 % sikker - for jeg kan også stadig være i en cyklus der er uegnet - men jeg regner med at vi kommer til. Så behøver jeg ikke at blive så deprimeret når de sædvanlige smerter sætter ind.

Jeg håber virkelig at det var en SA jeg havde i sidste måned. Hvis min menstruation ellers har tænkt sig at gøre så ondt hver gang, så bliver jeg godt nok bange. Jeg kan mærke at jo tættere det rykker på, jo mere bekymret bliver jeg for smerterne. Egentlig var mine smerter på retur. Jeg tror det hænger lidt sammen med kostomlægning, men sidst var de stygge.

Jeg har fået set lidt vel meget til babyer for tiden. Det er altså slet ikke sundt for mig. Jeg kan sagtens være ude sammen med dem, og føle mig i godt humør, og nyde at holde dem osv. Men når jeg så kommer hjem igen, og i det hele taget i dagene derefter, så er jeg lidt mere mut og lidt mere indadvendt og tænksom. Så gør såret derinde ondt igen. Så kommer alle tankerne i stil med "hvad nu hvis det aldrig lykkes?" op igen. De tanker som jeg ellers havde nogenlunde under kontrol, og som for det meste er afløst af "hvorfor skulle det ikke det - vi har tiden foran os" og videre i den dur. Men lige efter sådan et babybesøg er jeg meget mere bange for aldrig at opleve det.

Tja, i virkeligheden gør det måske ikke så meget, at jeg ikke skriver så tit. Det er de samme gamle tanker, der flyver rundt med lidt forskellig frekvens. Men det er nu dejligt at kunne læsse lidt af her. Desværre får jeg heller ikke fulgt så meget med i blogland. Det savner jeg. Men disse hjemmesider skriger langt væk af ikke-arbejde, så det er lidt svært. Specielt fordi jeg virkelig er i en savne-min-dejlige-mand fase. Jeg er helt dårlig med ham. Hvor længe kan man egentlig være nyforelsket? Vi har en joke kørende. Dengang vi mødtes var der et par måneder til eksamensmåneden. Jeg sagde så at "det er godt der er så lang tid til eksamen, så vi kan nå at koncentrere os om den, når den kommer" og selvfølgelig kunne vi ikke det - hverken til den første eller den et halvt år efter eller den næste eller den næste igen. Faktisk tror jeg ikke rigtig at vi er ovre det endnu. Sidste uge havde Didrik noget ferie, og jeg kunne næsten ikke holde ud at være på arbejde, fordi jeg vidste at han var hjemme. Nu lyder jeg godt nok syg i bøtten, men det er nok heller ikke helt forkert.

Nu vil jeg kaste mig over nogle spændende arbejdsopgaver.

Vuffi er væk

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, havde min dejlige mand den triste besked at min gode gamle Vuffi var blevet aflivet. Egentlig er han ikke min hund - eller var - men mine forældres. Jeg har dog kendt ham siden jeg var 12 år, så det er lidt af et savn. Snøft.

Hvorfor kan kæledyr ikke leve evigt?

Positiv

Jeg må hellere tage tidligt hjem fra arbejde i dag, så vi kan gribe øjeblikket.....

Dejligt at den er positiv - så er min cyklus da stadig nogenlunde fornuftig.

Stadig negativ

Jeps, kun en svag streg igen.

Svag streg i dag

Spændende om den bliver positiv i morgen, så det passer med en 29 dages cyklus.

ÆL-test

Så syntes jeg også, at jeg skulle prøve ÆL-test.

Oprindelig besluttede jeg, at jeg ikke ville stresse over at blive gravid. Så jeg ville vente 6 måneder med at forsøge mig med ÆL-test.

Det ramlede sammen med vores bryllupsforberedelser og bryllup i første omgang, og så var det at jeg kom i sundhedsvæsenets søgelys pga. endometriosen. Så tænkte jeg at det var fjollet at jeg tog ÆL-test, når jeg skulle have taget blodprøver osv. for at fastslå ÆL.

Hvad har så ændret sig nu? Tja, i virkeligheden tror jeg mest at jeg vil prøve det fordi jeg er nysgerrig. Og som Didrik spurgte mig i går: "Er det ikke bare fordi du vil opleve en positiv test?" Så tror jeg faktisk at han har ret.

Men mest af alt vil jeg prøve at teste, for at finde ud af hvornår min ÆL ligger i denne cyklus. Hvis jeg nu går en uge over tid i denne måned også, så vil jeg jo vide om det bare er fordi min cyklus er blevet helt skør, og ikke fordi jeg er gravid.

Status første dag; negativ. Den burde blive positiv søndag.

Egentlig har jeg en masse jeg gerne ville skrive om på min blog, men jeg mangler bare tiden. Nu synes jeg ikke at jeg kan tillade mig at gå alt for meget i detaljer, når jeg sidder her på arbejdet, men selv når jeg er hjemme er der ligesom ikke noget tid at give af. Men det er måske fordi jeg prioriterer hygge med Didrik lidt højere end at dele mine tanker herinde. Og det bliver jeg nok ved med. Så den bliver altså lidt kort for tiden.

Og så er det ved at være tid til at ønske alle glædelig weekend. Så må vi håbe at dette uvejr bare skal passere, så sommeren kan fortsætte.

Passiv rygning skader kunstig befrugtning

"Barnløse kvinder i IVF-behandling bør undgå passiv rygning, hvis de vil forbedre chancerne for at blive gravide. En canadisk undersøgelse viser, at kvinder, der ryger eller lever sammen med en ryger, mere end halverer sandsynligheden for en succesfuld graviditet efter IVF-behandling. Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet "Human Reproduction".

Forskergruppen undersøgte 225 kvinder, der gennemgik IVF-behandling eller såkaldt mikroinsemination. Kvinderne blev opdelt i 3 grupper: Rygere, ikke-rygere eller passive rygere ud fra den definition, at de boede sammen med en ryger. Forskerne fandt ingen forskel i kvaliteten af kvindernes ægceller. Der var derimod en markant forskel i sandsynligheden for at blive gravid: Ikke-rygerne havde en succesrate på 48 % ud af de opsatte befrugtede ægceller, rygerne 19 % og de passive rygere var kun marginalt bedre med 20 %.

Human Reproduction online."

Hurtig afskrift fra Dagens Medicin nr. 19, fredag den 10. juni 2005. Tankevækkende synes jeg.

IVM

Da jeg i sin tid ventede på at komme til laparoskopi læste jeg for første gang om ivm på Herlevs hjemmeside. Min mand og jeg diskuterede om det kunne være noget for os, eftersom vi jo troede at mine æggeledere var lukkede og der dermed ikke var nogen vej udenom reagensglasbehandling.

Vi syntes begge at det lød spændende, så jeg ringede til study nurse, og spurgte om vi kunne komme i betragtning og i givet fald hvordan. Hun blev meget begejstret, da jeg fortalte at HSU'en havde vist lukkede æggeledere og mente at jeg var egnet, hvis jeg i øvrigt lavede æg nok. Men jeg burde lige vente til laparoskopien var overstået, før vi gik i gang. I mellemtiden ville hun sende noget materiale.

Jeg fik materialet og slugte det.

Det eneste der er i ivm er at man tager umodne æg ud og modner dem i laboratoriet. Lad mig først hurtigt forklare hvordan en normal cyklus sådan ca. ser ud:

Når menstruationen starter, starter en ny cyklus som bekendt. Flere æg begynder at vokse frem på æggestokken i hver sin follikel. På et tidspunkt, gerne omkring dag 9-10 i en normal 28-dages cyklus, bliver én follikel dominerende (eller to, hvilket kan give tveæggede tvillinger). Den ene follikel sørger for at alle de andre follikler bliver undertrykt og stopper deres vækst. Omkring 4-5 dage herefter er ægget færdigmodnet og løsnes fra æggestokken, vandrer op i æggelederen, møder en sædcelle osv.

Ved ivf er man interesseret i at få en masse æg ud af kvinden. Herved er chancerne for en graviditet større, da der er flere æg at tage af. Man giver så her en masse hormoner, som sørger for at flere follikler har mulighed for at vokse sig store og klar.

Ved ivm tager man æggene ud omkring dag 9-10 altså INDEN de er modne og altså også inden én follikel bliver dominerende. Jeg er ikke helt sikker på hvor mange æg man får ud, men synes at kunne huske at det er omkring 5-6 stykker de får fat i pr gang. Disse æg placeres i et næringsmedium og vokser sig så klar til befrugtning. Denne proces tager kun et døgns tid in vitro, mens det tager omkring 4-5 dage i kroppen. Det vides ikke hvorfor det går så meget hurtigere uden for kroppen.

Dvs. dagen efter man har taget æggene ud er de blevet modne og kan så mikroinjiceres med en sædcelle. Man er nødt til at bruge ICSI, da æggenes overflade er blevet ødelagt lidt i processen, så de ikke lader sig befrugte på normal vis.

Hernæst ligner det hele så ivf igen. De æg, der er blevet befrugtet og har delt sig, lægges op i livmoderen efter 2-3 dage. Man kan godt fryse overskydende æg, men det er ekstremt sjældent at der er mere end 2 æg når man når hertil.

Som sagt er det et forsøg. Det skyldes at chancerne ikke er lige så høje som ved ivf. Man har en succesrate på 18 %. Dvs. i 18 % af behandlingscykli påvises levende fostre. Forsøget sponsoreres af den virksomhed, som leverer næringsmediet.

Der er en række krav til at være med i forsøget. Man skal være under 36 år, normalvægtig og danne mange æg ved ivf - eller kunne påvise mange follikler ved en scanning.

For at vende tilbage til historien, så viste laparoskopien at mine æggeledere var åbne. Jeg kan huske at jeg ringede til study nurse igen umiddelbart efter operationen, og hun lød helt trist. Så skulle jeg til samtale efter operationen, og her mente lægen at vi skulle starte med insemination. Jeg fik aldrig spurgt om ivm. Inseminationen gik som forventet, og så kom Didrik og jeg endnu engang til at tænke på ivm. Vi havde ikke rigtig lyst til at gennemgå IUI igen, da det virker så formålsløst, da jeg jo har regelmæssig menstruation og han har perfekte svømmere.

Jeg ringede så endnu engang til study nurse. Hun mente da helt klart at vi kunne kandidere til ivm, og hun ville meget gerne have at jeg blev scannet så det kunne afklares, så på mirakuløs vis kom jeg til scanning omkring en uge efter jeg ringede (og kunne godt have fået en tidligere tid, men det passede bare dårligt med arbejdet). Helt vildt mærkeligt.

Scanningen viste 6-7 follikler i hver side og mine æggestokke lå perfekt. Jeg ved ikke helt hvad deres stilling i bughulen havde at sige for noget, men lægen og sygeplejersken lød meget begejstrede. Men hvis det betyder at det er nemt at tage æg ud af mig, så er jeg da i hvert fald glad. De 6-7 follikler var også helt perfekt. Det var rigtig godt, og jeg var en perfekt kandidat til ivm. Sikke dog en dejlig besked at få.

Så lægen indtalte i sin diktafon, at vi kunne starte op med ivm til august, og hvis ivm ikke kører på det tidspunkt, kunne vi forsøge endnu et forsøg med insemination. Så nu er det jo spændende om ivm starter. Og så håber jeg ikke at jeg har fået gjort så god reklame for det, at der slet ikke er plads til mig.

Alt i alt så glæder jeg mig. Det er en anelse mere besværligt i forhold til ivf i og med man bliver fulgt nøje med scanninger (for at være sikker på at folliklerne ikke pludselig er blevet undertrykt), til gengæld er det et kortere forløb end ivf. Man slipper for alle nålene og hormonerne ved ivf, til gengæld er chancerne for ønskebarnet mindre.

Jeg håber snart at kunne raportere nærmere fra ivm-verdenen. Og så synes jeg personligt at det lyder som en rigtig god teknik, så jeg håber at den kan forfines, så den kan virke lige så godt som ivf - hvor ville det være skønt hvis vi bib'ere slap for alle de injektioner og alle de humørsvingninger (eller i hvert fald dem der skyldes de ekstra hormoner).

Og nu er jeg næsten på vej i sommerhus - håber ikke at jeg smelter helt i bilen!

Forkælelse

I går var en øv-dag at komme igennem. Jeg havde ingen energi, men havde slæbt mig på arbejde alligevel. Så jeg var lidt nedtrykt da jeg kom hjem. Men hvad sker der så? Didrik erklærer forkæle-Solsikke-dag!

Så vi fik taget et dejligt bad, hvor jeg rigtig blev gnubbet, hvorefter jeg bliver masseret over hele kroppen med babyolie (man kan altså godt eje babyolie uden at have baby!) og så sov jeg dejligt.

Så tak for det skat. Jeg ved ikke helt hvorfor han altid bare kan fornemme hvad jeg har brug for. Men i stedet for at analysere ham i smadder vil jeg bare nyde ham. Han er altså dejlig!

Nu er det så weekend. Den står på sommerhus og muligvis badetur. Vi har været ved stranden mange gange i år, men indtil videre har jeg været for tøset til at gå i vandet. Tidligere satte jeg ellers en ære i at være "viking" og hoppe i før alle andre, men jeg er blevet sart på mine gamle dage.

Jeg har en masse halvfærdige blogindlæg i mit hoved, men de må vente til efter weekenden. Den kommende måned kommer til at handle om min holdning til mine venner og deres holdning til infertilitet, tanker om karriere og børn og noget mere om ivm. Jeg er klar over at jeg er gået lidt hurtigt hen over ivm, til trods for at jeg har været inde og blive scannet for at finde ud af om jeg er egnet til det osv. Men det skal der nok rettes op på. Så kan jeg bare håbe at ivm også går i gang, så jeg kan rapportere grundigere om det.

Med denne "cliffhanger" vil jeg så ønske jer allesammen glædelig sommerweekend!

Hybris

Jeps. Så er det nok med alt det piveri og alt den forsigtighed. Nu vil jeg være mor! Det er hermed bestemt. Det har ikke nyttet mig noget at forsøge at undgå nemesis ved at undgå at begå hybris, så nu er jeg ligeglad. Jeg er alligevel ikke overtroisk.

Så nu er der kun 2 måneder til jeg officielt er gravid! Det kræver så at ivm starter efter sommerferien, og at jeg er i en "egnet måned" (de tager en blodprøve på 3. dagen for at se om det er en fornuftig måned eller ej). Men det vil jeg regne med sker.

Faktisk er jeg ikke sådan helt kun positiv lige nu. Jeg overvejer stadig Amoccas tilbud med at vi kan sætte vores kroppe til salg sammen. Måske e-bay? Men jeg tror bare ikke at min er meget værd.

Men nu må det negative vige. Jeg beholder sgu kroppen. Så tvinger vi en masse æg ud af den. Så propper laboranterne noget af min dejlige mands sæd ind i hvert æg, og så vupti har vi en masse befrugtede æg, hvoraf to kan blive til vores tvillinger (ok - jeg vil også være tilfreds med et enkelt barn ;-). De resterende æg kan så blive til lillesøster om et par år.

Det er da en god plan!

Dumme mig

Så er luftkastellet for 17. gang brast. Denne gang nåede det bare at blive højere end det plejer.

Lad mig starte med begyndelsen, hvilket også er grunden til at jeg ikke har skrevet noget så længe: For over en uge siden, om lørdagen, sagde min dejlige mand til mig, at jeg var gravid. Jeg kan ikke lige huske sammenhængen, men han sagde det sådan helt henkastet tilfældigt, og jeg smilede bare og tænkte at det var pudsigt at høre det fra ham. Normalt er det mig, der går og lægger mærke til den mindste smule, mens han altid synes at man skal slå koldt vand i blodet.

Jeg forventede min menstruation mellem mandag og onsdag. Den svinger mellem 27 og 29 dage. Har dog været på 29 dage det sidste stykke tid, så jeg satsede på onsdag. Jeg plejer at pletbløde inden. Det er dog kortet ned til kun at vare et døgns tid.

Tirsdag kom og gik uden en pletblødning. Onsdag kom og gik ligeledes. Min mave rumlede og regerede. Ikke ligesom når jeg er ved at få menstruation, men mere sporadisk. Enkelte niv og enkelte stik og jag. Ikke særlig smertefuldt, det var der bare.

Jeg spurgte så min dejlige mand, hvorfor han havde ment at jeg var gravid. Svaret var ”at jeg strålede”. Så han følte sig helt sikker. Han har ALDRIG og lad mig gentage ALDRIG sagt sådan noget før.

Vi var nu ganske nysgerrige. Tidligere har jeg dog testet flere gange og aldrig nået en positiv test, hvilke er ganske rædselsfuldt – men jeg behøvede jo heller ikke at teste før menstruationen udeblev vel? Jeg turde derfor ikke teste før en uge efter forventet menstruation. Dvs. i overmorgen onsdag. Så dagene gik med neglebidning og ekstra meget opmærksomhed på kroppen. Der var lidt kvalme, men ikke tydeligt. Mine br(y)ster var lidt ømme, men på en anden måde end de plejer at være op til menstruation (de plejer at være meget ømme). Osv.

Jeg havde utrolig meget udflåd. Helt klart og gennemsigtigt. Det løb praktisk talt ud af mig. Ganske besynderligt. Kan faktisk allerede huske at det startede forige lørdag, men jeg tænkte ikke særlig over det.

I løbet af lørdagen efter, dvs. 4 dage efter den forventede menstruation, holdt den kraftige mængde udflåd dog op. Samtidig skiftede den farve. Den var ikke en pletblødning, men gul-agtig. Ganske lidt farve, men nok til at mit humør faldt en tak. Søndag fik jeg så den første pletblødning. I morges rumlede min mave så som den plejer op til menstruation, pletblødningerne havde samlet sig i løbet af natten, og der var ganske meget. Det stoppede dog - for at kunne overraske mig med en rigtig god gammeldaws menstruation her ved middagstid.

Så græd jeg.

Og så tog jeg hjem fra arbejde.

Jeg har egentlig ikke specielt ondt i maven, men jeg er helt ødelagt. Hvor naiv kan man være? Hvordan kunne jeg bare overveje at tro en lillebitte smule på det? Hvorfor kan min krop ikke finde ud af sådan en simpel ting? Det er da for pokker det den er skabt til? Og sgu og helvede.

Hvis nogen har bevæget rundt i hovedstaden i dag har de muligvis set en stortudende Solsikke, der forsøgte at cykle så hurtigt som muligt hjem, så hendes dumme krop kunne gøre mest muligt ondt.

Den åndsvage krop kan bare tro jeg tager smertestillende i dag – nænej, den kan få lov til at lide, hvis det skal være på den måde.

Jeg ved godt, at jeg bør tænke positive tanker, men lige nu har jeg bare lyst til at skælde ud på hele verden og skrige min afmagt ud. Hvorfor i alverden skal min åndsvage cyklus blive en uge forsinket? Jeg kan jo ikke lade være med at håbe, når jeg får muligheden for det. Dumme dumme mig.