Sikke dog en dag. Jeg vidste godt, at de var interesserede i mig, men de skulle lige have clearet mine ansættelsesbetingelser (læs: løn) med baglandet. De vil give mig mere end jeg har bedt om - og jeg havde bedt om meget. Så alt i alt så taler vi en forskel på den gode side af 10 kilo i forhold til hvad jeg har i dag. Jeg er helt rundt på gulvet. Det er jo bare lille mig.
Og nu jeg er ved helt rundt på gulvet, så er der blevet taget en beslutning i det lille hjem: Vi vil have et barn mere!
Det bliver på en helt anden måde - det ER på en helt anden måde. Jeg har ikke trangen og hullet dybt inde i maven. Nej, jeg har den dejligste dreng i hele verden, men jeg kan pludselig se os selv med flere børn. Jeg kan se Junior som storebror, og jeg kan se os med en unge på armen hver.
Vi kaster os ikke ud i ny behandling. Det haster slet slet ikke. Det ville passe mig fint hvis der var +3 års aldersforskel. Faktisk forestiller jeg mig lagengymnastik det næste års tid og så opstart af behandling omkring Juniors 3 års fødselsdag = november 2009.
Jeg har taget p-piller af hensyn til endometriosen. Sidste tablet er søndag, og når den er slugt, så må vi se. Så kaster vi terningerne, håber på det bedste, og forventer at den kommer til at stå på behandling i løbet af ultimo 2009. Det kan jeg forholde mig til, og det gør mig glad indeni.
Jaja, jeg ved at jeg har været meget fortaler for enebarn, og jeg vil holde fast i, at det ikke på nogen måde er en katastrofe hvis det ender der, men nu vil vi give det en chance. Bliver Junior enebarn, så tror jeg stadig på at han kan få et fantastisk liv.
Og nu vi er ved Junior. Suk, han er så dejlig. Jeg er virkelig forelsker i min lille søn (store - han spiser stadig som et tærskeværk).
Han pludrer, sludrer og sladrer i et væk. Ordene er mange, og han er begyndt at sætte dem sammen i par (mer' mad eller lignende). Han kan sige; mad, far, mor, mer', mæ(lk), hund eller vovvov, babu, body (!), tegne, traktor, gravko, muu, hvæselyd som en svane, slange, majs, op, derover, seng, dyne, natsut, transportsut (eller noget der i hvert fald betyder det), Peter (Pedal), dyr, puslespil, mima (det betyder müsli), flager, rosiner, riskage, juice, vand, bold, brønd, ... Ja, han kan faktisk temmelig mange ord. Vi er i gang med farverne, men han kan kun gul, så han gætter på at alt er gult.
Så kan han synge med til "hjulene på bussen" med tegn og fagter.
Han pisker rundt - elsker at være ude, elsker at lege med sine venner, sandkasse, fodre fugle, finde sten, gå ture i skoven, eller køre ture på sin motorcykel.
Bøger og puslespil er virkelig også store hits. Han ELSKER bare puslespil, og bøger er også et kæmpe hit.
Det er sjældent at han er umulig - det sker selvfølgelig. Han HAR temperament, men han er ikke helt oppe og ringe - f.eks. har han aldrig smidt sig grædende på jorden, men han kan da godt give sin mening til kende på anden vis.
Han sover skønt nu. Vores ritual er meget minimalistisk. Han får ren ble på og natbukser. Så vinker vi godnat, mens et gardin bliver trukket for. Normalt vinkes der til den forældre der ikke putter og måske spejlet eller en bamse, eller hvad der lige passer. Så bliver han båret ind i sin seng, får 1 sut i munden og 2 i hænderne. Han får dyne på og vinker godnat til den der putter. Så går vi og han lægger sig til at sove. Nogle gange kan man høre at han ligger og snakker, men han falder altid (2 undtagelser tror jeg på snart mange måneder) selv i søvn. Han er en skat!
Om morgenen kalder han når han vil op. Og så er han bare glad og en krudtugle. Der skal lige leges, og vi må virkelig argumentere for at få ham videre - som regel kan man lokke med morgenmaden.
Nu er han også blevet verdens nemmeste barn at aflevere. Vi går ind i vuggestuen med ham, tager overtøjet af. Så går han selv ned til stuen - som regel med en af os i hænderne, men ikke altid - så drøner han over til den "bedste" af de pædagoger der er der, og så vinker han til os. Han smiler over hele hovedet og har vist dem alle sammen i sine buttede hånd.
Han er skøn!
Nu er vi efterhånden ved at skifte over til størrelse 92. Han har stadig tøj i 86, men det sidder stramt over maven. Jeg kender ikke hans mål. Vægten er vist omkring de 13 kg og jeg vil gætte på at højden er mellem 85 og 90 cm, men jeg ved det faktisk ikke.
Nå, jeg må hellere komme tilbage til arbejdet. Det er meget mærkeligt at have en fod ude af døren, og så ikke kunne sige noget til nogen - men før jeg har en kontrakt så holder jeg bare gode miner herinde.
God weekend!
Etiketter: arbejde, fremtidig graviditet?, Junior
