Aaaaaah....

Første arbejdsdag hvor jeg IKKE skal på arbejde. Jeg har barselsorlov - jeg har barselsorlov - jeg har barselsorlov!!! Hvor ER det skønt.

Jeg havde i øvrigt lidt kvaler overfor Junior. Stort set hver morgen, når jeg følger ham i børnehave, spørger han mig om jeg så skal på arbejde. Hvad skulle jeg nu svare? Når først lillebror er ude kan han jo nok godt regne ud at jeg ikke går på arbejde. Så jeg besluttede mig for at være ærlig og sige at jeg ikke skulle på arbejde, men at jeg nu er så stor at lillebror kan komme ud når som helst, så jeg skal ikke på arbejde.

Han købte den. Vi snakkede lidt om at jeg bare skulle kedelige ting; sove, til lægen osv.

Han er altså en god dreng min lille Junior. Jeg bliver helt varm indeni af at tænke på ham. Når vi er ude charmer han alt og alle, og herhjemme er han bare så kærlig! Skøn dreng. Én til af dem tak!

Jeg synes at der er meget, jeg (vi) skal nå, så jeg er gået i gang med en liste. Nu har jeg fyldt siden ud, så jeg tænkte at jeg hellere måtte gå i gang med at få streget ting fra listen. Det er store og små ting i en skøn blanding. Det der generer mig mest er at det rum som skal være lillebrors værelsen en dag er rodet til med alt muligt skrammel. Det gør jo ikke så meget, fordi han alligevel skal sove hos os i starten. Men det generer mig. Jeg ville gerne have et rum som var klart til ham. Jeg drømmer om at købe wallstickers og gøre rummet rigtig hyggeligt til ham. Lige nu står der en kæmpe computer med scanner/printer, et rædselsfuldt skrivebord, en gæsteseng, et keyboard, en splittet ad barnevogn, højttalere som skal sælges osv. Der er faktisk en plan for at få afviklet det meste, men det involverer Didrik og jeg tror ærligt talt ikke at det betyder noget særligt for ham lige nu. Han er mere optaget af at få malet træværk inden vinteren og andre ligegyldige ting. Ej, det VAR ironisk. Så jeg har også skrevet "at købe pensler" på min liste, for at vise min gode vilje overfor de ting han synes er vigtige.

Men altså, ingen panik. Jeg har det lige som jeg havde det sidst jeg var højgravid: Det vigtigste er at være så klar som muligt til fødslen. Ikke nået med at okse rundt og være dødtræt hvis det så er lige der jeg går i fødsel. I øvrigt vil jeg heller ikke gøre noget som kan provokere en fødsel! Jeg vil gerne gå hele tiden ud. Men nu må vi se.

35+6 Endelig!

Så er jeg gået på barselsorlov. Hvor ER det skønt! Ja, nu er det selvfølgelig bare weekend, men ikke mere arbejde i laaaang tid.

Der er nu 8 dage til babyen er fuldbåren og 29 dage til termin. Jeg håber absolut ikke at jeg føder foreløbig. Der er stadig en masse at nå! Jeg vil rigtig gerne have indkøbt de sidste småting til huset (nogle skuffer til badeværelset, nogle ben til en plade som skal stå ved siden af sengen, som liften kan stå i, nogle nye suttedutter til vores gamle Avent-flasker, og almindelige sutter kom jeg også til at tænke på...).

Men tasken er pakket. Altså tasken som i tasKEN. Den vigtige taske til fødegangen. Jeg har indkøbt en slynge og den er røget med. Så er der basis for at vi kan komme tidligt i gang med at bruge den.

Hvordan går det så ellers? Tjo, jeg er stor. Maven føles fuldstændig enorm. Jeg synes nu ikke at jeg har taget på så mange andre steder, men det må jeg have for vægten er steget med 12-14 kg (ja, jeg har aldrig specielt godt styr på hvad jeg præcis vejer). Min læge og jordemoder har dog ingen kommentarer til min vægt så det er nok fint nok.

Min halsbrand bliver stadig holdt under kontrol af omeprazol. Søvnen svinger meget i kvalitet. Jeg tror det er et spørgsmål om præcis hvor i søvnen jeg bliver vækket. Nogle dage føler jeg mig udhvilet om morgenen, mens andre nætter er så elendige at jeg ikke kan falde i søvn efter toiletbesøgene og måske har 3-4 af dem per nat. Så føler jeg mig temmelig brugt selv efter 9 timers søvn. Men nu kan jeg jo sove til middag hver dag :-)

Liv: Der er voldsomt mange bevægelser. Han mosler rundt. Nogle gange føles det som om han roterer, andre gange som om han prøver at stikke foden gennem maveskindet. Men jeg nyder at han har vendt sig. Nu sparker han ikke længere ned mod skeden men ud på maveskindet. Det er bedre. Til gengæld skal jeg tisse hele tiden, som i flere gange i timen, hvis jeg bevæger mig.

Hmm... nu regner det, kan jeg mon satse på at manden min har styr på vasketøjet? Sikkert ikke, men jeg gider ikke at gå ned for at tage det ind, når nu han er udenfor....

Den fysiske træthed er det værste. At bukke sig ned er næsten uoverstigeligt. Der var et par legekammerater herovre tidligere i dag og de fik spredt Lego og biler ud over det hele. Det er nemt nok at rydde op, skal bare i to forskellige kasser, men jeg KAN bare ikke. Det er hårdt og jeg får veer. Alt giver mig plukkeveer synes jeg. I nat havde jeg plukkeveer hver eneste gang jeg vågnede. Og de presser på blæren. Øv.

Ødemer har jeg ingen af, heller ikke strækmærker eller mærkelige streger på maven. Til gengæld får jeg skønhedspletter rundt omkring. Det gjorde jeg også sidst, og min dermatolog sagde at det var almindeligt som gravid. Det er altså de mest besynderlige ting man kan opleve pga. graviditet.

Nå, nu må jeg hellere melde mig ind i familien igen. Tørretumbleren bipper og Didrik vil sikkert gerne snart i gang med at lave mad, så jeg skal nok ud og holde øje med Junior - medmindre vi har fået ham afsat - jeg må ned og se.

God weekend!

35+3 Barslen nærmer sig

Så forsøger jeg en lille opdatering mens jeg venter på at Junior vågner. Så den bliver måske afbrudt lidt abrupt (forhåbentlig - jeg foretrækker at han vågner selv og jeg ikke skal vække ham).

Det går stadig fint det hele. Jeg har sidste arbejdsdag på fredag, som i lige om lidt, og som i om 3 arbejdsdage. Nøj, hvor jeg glæder mig. Så bliver mine pligter at stå op og få Junior afsted. Dernæst står dagen til min disposition....

Jeg var ved lægen mandag. Spurgte igen om plukkeveer (jeg kan altså aldrig finde ud af om det hedder "plukveer" eller "plukkeveer"). Hun gad ikke engang at undersøge mig og mente bare at alt var fint. Jeg håber, at hun har ret, for jeg skal ikke til noget kontrolbesøg igen før jeg er 38+1 - den 15. september. Til gengæld har jeg fået næste tid - den 29. september - altså 2 dage efter termin. Som om!!

Men at have næste check på et tidspunkt hvor jeg kunne have født uden at det ville være for tidligt i over en uge, det synes jeg altså er lidt sent....

Nå, jeg synes altså at det er lidt utilfredsstillende at blive fulgt så dårligt, især fordi det gik så hurtigt sidst. Men jeg må jo bare lytte ekstra godt til min krop og tage forbi fødegangen hvis jeg bliver for usikker (det er sikkert også økonomisk meget bedre for regionerne at de gravide forstyrer fødegangen end at de får et ekstra 15 min. check hos deres jordemoder!). Jeg er lige glad. Jeg vil ikke gå og være (alt for) usikker!

Min læge mente - og det gør jeg også - at han har vendt sig nu. Han sparker anderledes og der ligger ikke den der kugle under mine lunger. Så alt skulle være klart til fødslen. Til gengæld vurderede hun ham til 2300 g, hvilket er noget under gennemsnittet for nuværende tidspunkt. Hende om det. Jeg tror ikke så meget på deres vurderinger.

Min mand er væk på næste lørdag. Det er formentlig noget med at tage tidligt afsted og komme sent hjem, men han sover dog hjemme før og efter. Jeg har givet ham lov og sagt at det er helt i orden, men jeg kan mærke en begyndende panik: Jeg vil ikke være alene! Når han er på arbejde kan han jo komme hjem på ingen tid, så det her er noget andet. Samtidig er mine svigerforældre ude og rejse. Det er ellers vores babysittere for Junior når jeg skal føde. Min svoger og svigerinde har lovet at træde til, mens farmor og farfar er ude og rejse. Men min svoger skal også med til det her. Hvilket betyder at min svigerinde er alene hjemme med 2 børn... Vores genboer er også optaget. Ej, jeg skal nok finde nogen jeg kan lokke herud, så jeg ikke er alene og alt det der, men jeg har bare ikke lyst til at være social med alle mulige mennesker i en hel laaang dag, hvor jeg så skal underholde og lave mad og passe barn. Jeg vil have min maaaaaand.

Øv, hvor lyder jeg urimelig. Det er jeg måske bare. Jeg kan jo også bare bede ham om at blive hjemme. Det er måske mere fair. Men jeg vil jo ikke afholde ham fra alt muligt - især ikke nu hvor der snart bliver lagt ekstra bånd på vores alles frihed i en periode.

Så er der ellers varslet familiebesøg fra udlandet til oktober... Suk. En barnløs udgave af et familiemedlem, som skrev noget i retning af "jamen, du har jo termin i september, så jeg tænkte at hvis vi kom i oktober, så var der ingen problemer".... Nej, udover at det er her amning skal op og køre, vi skal lære hinanden at kende, komme ind i rutiner osv. Men det er skam rigeligt at fødslen er overstået, så kører det bare!

Ej, jeg er da vist i lidt dårligt humør. Tilbage til det positive: 3. sidste arbejdsdag. Det blev selvfølgelig ikke som min chef havde forestillet sig, at jeg skulle sidde med benene oppe de sidste 2 uger og se på min vikar der arbejdede. Der har været rigeligt til os begge, og jeg har slet ikke nået at sætte hende ind i alt. Men det må mine kollegaer klare. Vi har i hvert fald nået meget, og hun er meget dygtig og har virkelig taget ansvar fra første dag. Skønt at overlade "butikken" til hende. Så må vi se hvad jeg kommer tilbage til.

Jeg er ikke så bekymret over min jobmæssige fremtid længere. Godtnok kan jeg stadig blive overflødig her hvor jeg er, til gengæld bliver jeg kimet ned af headhuntere, og har faktisk også en løs aftale om at kigge på noget når jeg nærmer mig maj næste år. Men jeg vil dog lige bruge et par dage af min barsel på at få genskabt mit cv og få opdateret min linkedin profil. Det tror jeg er tid givet rigtig godt ud lige meget hvad der sker. Før eller siden skal jeg nok få brug for mit cv og at linkedin virker, DET er jeg sikker på. Langt de fleste af de førnævnte headhuntere ringer helt tydeligt fordi de har fundet mig der. Så ingen panik i denne omgang. Samtidig så føles job også så urimelig lige gyldigt, her på tærsklen af et nyt livs begyndelse. Det er det dog (desværre) ikke, men jeg kan jo altid svæve lidt væk fra det hele.

Mine ryggener er på vej igen. Nogle gange føles det som om højre ben ikke er fæstnet ordentligt. Avs. Og veerne er virkelig belastende. De kommer hele tiden. Som i hele tiden. Tror ikke at der går en time på et døgn, hvor jeg ikke har en ve. Det er værst om eftermiddagen og aftenen. Lange bilture er heller ikke et hit.

Til gengæld har omeprazol fuldstændig styr på min halsbrand. DET er dejligt! Jeg har indtil midt i september, så må jeg leve med det derfra. Jeg læste at de kan være vanedannende, så man kan opleve symptomer på halsbrand efter man stopper med o. Så det er nok fint at stoppe lidt inden fødslen. Sidst forsvandt halsbranden som dug for solen, da jeg fødte. Så ingen grund til at forlænge den fordi jeg har taget medicin imod det.

Kramper i benene. Ja. Blødninger der ikke vil stoppe. Mærkeligt nok. Jeg har nogle myggestik fra forårets ferie, som ser forfærdelige ud. Det er lige som om de ikke vil hele ordentligt. Det samme efter mit cykelstyrt: de blå mærker blev der vildt længe.

Nå, nu må jeg hellere få liv i Junior så vi kan komme videre!

32+2 Jordemoder

Tak for jeres kommentarer. Jeg blev rimelig hurtig rask. Eller det vil sige det tog en uges tid at komme mig helt, og maven var rigtig dum længe. Men nu er jeg i hvert fald rask. Om det var Influenza A? Tja, jeg ved det ikke. Lige siden har der været panik-indslag i nyhederne om gravide og denne influenza, men jeg klarede mig uden hospitalisering, lægebesøg eller andet, og nu er jeg i hvert fald rask.

Den lille sparkede rask og glad gennem hele forløbet, så jeg nåede at være sikker på at han havde det fint, men det kan altså ikke anbefales at have høj feber som gravid. Pyha, det var ubehageligt.

Jeg var ved jordemoder. Det var ikke særlig begivenhedsrigt, men rart at få tjekket at alt er som det skal være. Han blev skønnet til knap 2 kg og mit sf-mål er præcis som gennemsnittet. Jeg havde ikke taget på siden sidst, dvs på 3 uger, men det skyldes nok primært sygdommen for jeg spiser som en havnearbejder. Didrik griner tit af mig, når jeg siger noget i stil med, "ej, jeg kan da også godt spise nu", eller om aftenen; "hmm... jeg synes at jeg er sulten"...

Men det er altså vildt at tænke på at der ligger et helt menneske på 2 kg inde i min mave. Dannet af de næringsstoffer jeg har spist og bygget ud fra opskrift fra Didrik og mig. Så håber jeg bare at han bliver lige så sød som Junior. Han ER altså en dejlig dreng!