Lillebror 5 uger

Sikke det går. Nu er han allerede vel over en måned gammel og vi er ved så småt at finde en rytme herhjemme.

Morgenerne går over al forventning. Jeg hygger mig faktisk med de to drenge. Og Junior er heldigvis rigtig sød til at vente lidt på mor ind imellem og ligefrem hjælpe mig.

Nætterne er lidt mere øv end de var. Åbenbart sløvede gulsoten ham, så han sov fint om natten - dvs. han vågnede for at spise og faldt i søvn umiddelbart efter. Nu vågner han for at spise men kan ikke rigtig finde hvile bagefter. Ikke efter alle spisningerne i hvert fald. Jeg tror at det er maven der driller ham. Ind imellem vil han bare spise og spise og spise, men samtidig gylper han... så han er nok ikke rigtig sulten, men et eller andet generer ham og måske kan han ikke kende forskel på sultfornemmelsen og så på overfyldt? Jeg ved det ikke, men nætterne er blevet lidt hårde. De seneste nætter har han været vågne 2-3 timer midt på natten hvor jeg får ammet og skiftet ham en del gange.

Derudover har vi været lidt på udflugt. Jeg var til møde på mit arbejde og det gik rigtig fint. Han gryntede og bøvsede lidt i ny og næ, men var faktisk sød og stille og det hele. Alle mine kollegaer synes at han er rigtig sød og rolig.

5-ugers besøget hos lægen i går var dog ikke en lige så rolig oplevelse. Han faldt selvfølgelig i søvn på vej derover og sov også i Voksiposen mens vi ventede på at det blev vores tur. Så gæt hvem der var pænt gnaven da han skulle tages frem og klædes af? Lungerne fejler absolut ingenting!

Til gengæld var det også i går at jeg fik det første smil fra ham, hvor jeg var helt sikker på at det var et smil, fra ham til mig. Det varede rigtig længe, og han kiggede mig lige ind i sjælen. Nøj, hvor er det stort! Og hvor jeg dog elsker ham!

Mine anelser om at han muligvis er en noget anden statur end sin gigant storebror er muligvis blevet gjort til skamme. Han lagde jo ud med sølle 52 cm (mod storebrors 55), og blev nedgraderet til 51 cm ugen efter. Lægen målte ham i går til 60 cm, men da hun så hvad sundhedsplejersken havde skrevet, så skrev hun selv 58 cm (mærkværdig læge). Storebror blev målt til 59 cm til sin 5-ugers undersøgelse. Jaja, de er jo nogle små elastikker, så man kan ikke sige at de er samme størrelse endnu, men åbenbart hører Lillebror heller ikke til de klejne.

Men vægten er forskellig. (Heldigvis - hvor VAR Junior bare TUNG). Til denne undersøgelse vejede Junior 5,35 kg mens Lillebror er på en mere moderat vægt 4,6 kg.

Derudover ligner de hinanden helt vildt. Først syntes jeg ikke han lignede andre end sig selv, men han er bare en Juniorkopi. Hvor er det dejligt! Så skal det nok gå ham godt.

Apropos Junior så sagde pædagogen i morges at de havde sunget til guitarspil i går og at Junior kunne hele Åh Abe sangbogen udenad. Han havde endda stået og spillet luftguitar undervejs... Han er en en sød knægt! Og i øvrigt har vi ikke den sangbog, men så mange andre - og nogle sangglade besser - så de lærer ham alle de besynderlige børnesange som forældrene ikke kan.

Lillebror har et besynderligt søvnmønster. Han falder i søvn i barnevognen om formiddagen og jeg går typisk ned og handler eller en anden længere tur. Så sover han måske 5-10 min efter vi kommer hjem, men vågner så. Jeg bærer ham ind i Voksiposen og tror at han vil op, men næ nej, så ligger han sig til at sove på stuegulvet. Nu har han været inde i 3 kvarter. Jeg har nået et bad og ville egentlig netshoppe en gave til min søster, men hver gang jeg forsøger, så vågner han, så nu er jeg blevet helt overtroisk! Måske når indlægget er færdigt? Mine br(y)ster vil vist gerne fodre ham.

Ja, amning går også strygende. Der er masser af mælk. Jeg er faktisk ved at få spat af alt det mælk som vælter ud hele tiden og har også anskaffet mig diverse indlæg. Men hvor er det dog besværligt, og hvad gør man om natten? Jeg drypper ham jo i hovedet hvis jeg ikke ligger med håndklæder og stofbleer og alt muligt. Nå, eksperterne mener at det regulerer sig så man ikke "drypper" så meget efter nogle måneder.

Uh, hvor jeg nyder livet. To vidunderlige knægte! Og en skøn mand.

3 uger

Så er de første 3 uger med Lillebror gået. Det har næsten været en dans på roser, men selvfølgelig ikke helt. Trætheden er hård men bedre end husket. Og nu glæder jeg mig for alvor til at han bliver ældre - altså forstået på den måde at han stadig er meget min lille baby som ikke ænser hvor han er eller hvem der kigger på ham. Jeg glæder mig til han kan smile og være mere bevidst om sine omgivelser. Men det er på vej. De seneste dage har han haft nogle minutter hvor han har kigget på mig, sin far, sin bror eller noget legetøj. Vores malerier er også meget populære.

Og nu er han også så småt ved at acceptere at blive lagt ud i barnevognen for at sove. Jeg har haft nogle dage hvor han bare har været på mig. Spist, spist, spist, faldet lidt hen, og vågnet når jeg har lagt ham fra mig. Men det er også ved at være bedre.

Maven er vist så småt ved at drille lidt. Og han er ikke helt nået til at det er sjovt at blive skiftet. Tvært i mod, jo mere der sker, jo værre. Så hvis han skal have skiftet tøj er det ikke sjovt. Men her kan jeg også begynde at mærke en ændring. Nu kan jeg faktisk skifte ham uden at han bryder ud i gråd.

Og så er han bare dejlig. Han er jo min lille ny! Han er så fin så fin. Han ligner sin storebror meget, men er ligesom lidt finere i trækkene. Han har fået lidt hormonknopper, men derudover er huden bare fin - ikke gul længere - og det tynde tynde mørke hår på hans hoved er uendelig blødt.

Jeg tror at han har et meget mildt temperament som sin bror. Han finder sig faktisk i en del. Vi er jo nødt til at fokusere lidt på storebror om morgenen, og det går over al forventning.

En typisk dag:

Lillebror vågner omkring 6.30 og jeg skifter ham og ammer ham i sengen. Lidt i 7 kommer Storebror ind og vi hygger allesammen i sengen og sludrer lidt om det ene og det andet. Så smutter jeg på wc mens Storebror kigger efter Lillebror (en morgen sang han faktisk en sang for ham!). Jeg klæder mig på i soveværelset (har lagt tøjet klar) og vi går nedenunder. Lillebror i liften. Her bliver han mens Junior og jeg spiser morgenmad (stillet klar aftenen før, så jeg kun skal tage mælken ud af køleskabet. Lillebror ligger måske og snakker lidt med sin zebra imens.

Så skal Junior klædes på og Lillebror skal i barnevognen. Det sker sådan lidt simultant afhængig af hvor tung i gumpen Junior er. Madpakken er smurt aftenen før. Så går vi ud - Junior afsted på sin løbecykel og vi andre med barnevogn. Lillebror begynder som regel at brokke sig når han ligger klar i vognen og der ikke lige sker noget, men han falder til ro når vi går.

De fleste morgener når han ikke at vågne og græde i vognen mens jeg afleverer Junior, men nogle morgener gør han. Når vi når hjem er han som regel vågen og jeg tager ham med ind og ammer ham til klokken 10. Seriøst. Han dier, falder hen, opdager han er mere sulten, dier igen, bliver måske skiftet (og sur) og dier videre. Så kan jeg (nogle dage) have held med at ligge ham ud i vognen og andre dage får vi os en skraber sammen på sofaen.

Der er ikke så meget rutine herefter - vi prøver os frem. I dag er det lykkedes at lægge ham i barnevognen til søvn 2 gange. Første gang 1 time og nu har han foreløbig sover i godt 5 kvarter. Dejligt, så kan jeg nå lidt forskellige ting. Ellers har jeg kun lige fået styr på det værste inden farmand er kommet hjem, men vi har heldigvis eftermiddagen sammen.

Bla bla bla. Jeg skriver bare. Ved ikke rigtig hvad min pointe er. Vil vel bare gemme disse hverdagstanker, så jeg senere kan kigge på dem og huske min tid med mit andet mirakel.

Jeg er stadig helt i chok over at være så heldig. Tænk engang. 2 fantastiske drenge! Det havde jeg svært ved at forestille mig for et par år siden.

Amning kører stadig. Mit ene bryst er helet fint og det andet er næsten helt sårfrit. Vi har en døgnrytme og Lillebror accepterer næsten når det er nat.

Hov, nu er han vist ved at vågne! Tak for tillykkerne - i øvrigt manglede jeg vist kun fakta fra fødslen: 3870 g og 52 cm....