Så oprandt den store dag endelig! Behøver jeg at nævne, at jeg er glad og føler en kæmpe sten løftet fra mine skuldre?
Der er nu 1 måned til min rigtige termin (beregnet ud fra ægudtagning) og 4 uger til min officielle termin (beregnet ud fra den seneste scanning).
Denne uge har budt på et lægebesøg, som forhåbentlig bliver det sidste i denne graviditet.
Blodtryk, urin og ødemer er stadig fint. Vægten blev ikke kommenteret, men jeg har nu taget - gulp - 13 kg på. Men det er nok fint nok, når hun ikke har kommentarer. Og de fleste, jeg møder, mener at jeg ikke har taget særlig meget på. Faktisk synes jeg heller ikke selv, at jeg ser særlig stor ud. Altså maven er jo forholdsvis omfangsrig, men derudover er der ikke rigtig så meget at komme efter. Bortset fra selvfølgelig at BH-situationen er ganske kritisk. De BH'er jeg købte under graviditeten er faktisk alle for små nu og de jeg har fra tidligere er helt umulige. Men nu går jeg jo hjemme, så det bliver lidt nemmere at undgå at tage dem på fra nu af. Jeg orker ikke rigtig prøverum, og jeg skal forhåbentlig alligevel snart have fat i amme-BH'er, så det må gå som det går indtil da.
Jeg fik taget en blodprøve, for at se om jeg er begyndt at danne antistoffer, og resultatet bliver sendt til hospitalet og jordemoderen.
Så nåede vi til befamlingen. Min læge mener, at den lille helt klart stadig har hovedet op ad. Så nu er der spænding op til scanningen. Didrik er begyndt at bede ham om at vende rundt, hver gang han taler til maven. Derudover vurderede lægen mit sf-mål til 36 cm og vægten på den lille til 2400 g. Begge tal lyder lidt sære i forhold til jordemoderens seneste vurdering. Men pyt, hun reagerede ikke på noget af det, og jeg skal allerede til jordemoder igen på onsdag, og som sagt til en ny scanning, så jeg får snart nogle flere vurderinger.
Derudover havde hun kun tilbage at spørge mig, om jeg vidste, hvornår jeg skulle kontakte hospitalet, og så var den konsultation forbi.
Jeg er senere begyndt at undre mig over noget. Skønhedspletter. Jeg er begyndt at få enormt mange på barmen og nogle på maven og skuldrene. Og de klør. Det undrer mig lidt. Kan det være graviditetsrelateret? Jeg har bare aldrig hørt om det. Altså jeg har hørt om kløe, men ikke i forbindelse med skønhedspletter.
Min halsbrand bliver værre og værre. Til trods for at jeg snart spiser og drikker som en helgen. I nat var særligt slem, og jeg stod op i to timer, fordi jeg ikke kunne holde ud at ligge ned, og det var helt umuligt at falde i søvn. Det seneste våben i kampen hedder "Gaviscon" og det skal testes i aften. Balancid virker fint nok om dagen, men det er slet ikke tilstrækkeligt til at holde syren nede i maven i løbet af natten.
Den lille bliver ved med at være rigtig meget aktiv. Det er skønt. Jeg er så glad for at mærke ham, og jeg kan godt mærke at han er ved at være en rigtig baby, som er klar til at blive født. Allerede om en uge skulle han være fuldbåren, men selv nu ville man ikke forsøge at holde en fødsel tilbage. Det er en dejlig tanke.
Mht. fødsel så fylder hans placering meget i hovedet på mig. Jeg hælder mest mod kejsernit, hvis han skulle ligge forkert, da en sædefødsel skræmmer mig. 50 % af alle påbegyndte vaginale sædefødsler ender i akut kejsersnit. Akut kejsersnit er nok det scenario ved en fødsel som skræmmer mig mest. Der er trods alt enkelte fordele ved planlagte kejsersnit, og jeg tror godt at jeg kan forlige mig med tanken, men at gå i fødsel og undervejs være nødt til at forløse ham akut ved kejsersnit, det har jeg meget lidt lyst til. Men det vigtigste er selvfølgelig hans helbred.
Men hvad, han kan jo stadig nå at vende sig. Jeg tror bare slet ikke, at han har planer i den retning.
Psyken har det godt. Jeg føler mig relativt på toppen. Trætheden er slet ikke som den var for bare få uger siden. Det er længe siden jeg har haft kramper, og jeg føler mig heller ikke så humørsvingende. Det eneste som er blevet værre er halsbranden og evnen til at bukke mig ned. Nå ja, og tage tøj på. Det er HÅRDT. Men her hjemme bevæger jeg mig også mest rundt i en løs nederdel eller joggingbukser og t-shirts. Og så nyder jeg at det er blevet køligere. Nu er det jo slet ikke svært at blive kølet ned. Perfekt vejr for en højgravid (langt om længe - hvorfor var det lige, at det skulle være i år, som skulle være varmerekordåret???).
I må ikke blive bekymrede, hvis der går et stykke tid inden min næste opdatering. Jeg har rimeligt meget at se til i den næste tid,, og jeg er ikke helt sikker på hvordan Internet-situationen bliver. Men jeg skal gøre mit bedste.
